Træning i Plovdiv

Thorup: Vi bevæger os i den rigtige retning

Traditionen tro trænede spillerne en time på kampbanen dagen før det går løs, og selv om der bliver talt en del om varmen, så er det nu ikke noget, der bekymrer trænerne eller spillerne.

Varmen er et vilkår
"Det er blot et af flere vilkår, som der skal tages højde for, og sådan er det, når vi spiller internationalt," sagde Jess Thorup efter onsdagens træningspas i Plovdiv.

"Vi ved aldrig helt, hvad der venter os med hensyn til f.eks. omklædningsrum, græsset, klimaet og så videre, så det må vi tage som det kommer."

"Der bliver da også indlagt en vandpause i løbet af hver halvleg, for selvfølgelig skal vi sørge for, at spillerne får den væske, de skal have, og der er også isposer, man lige kan køle sig med."

Aftenens træningsseance var da heller ikke anderledes, end den plejer, men humøret var nok en anelse højere end for bare et par uger siden.

Den rigtige retning
"Jeg kan godt mærke på truppen, at vi vandt i søndags, for det giver naturligvis lidt ekstra selvtillid, som vi kan tage med os til kampen i morgen. Men jeg synes også, at vi spillemæssigt bevæger os i den rigtige retning i løbet af de første uger," sagde Thorup.

"Det skal vi bygge videre på, og uanset om vi skifter spillere mellem kampene eller under kampene, så har vi en bred trup med masser af kvalitet, så vi kan holde et så højt niveau som mulig, selv om vi spiller mange kampe i øjeblikket."

"Der venter masser af spændende opgaver forude, og jeg forstår godt, at mange fans glæder sig helt vildt til Derbyet på søndag, men her og nu er vores fokus kun på Lokomotiv-kampen i morgen. Vi er som altid godt forberedt og har fulgt dem et stykke tid og har også haft en scout nede og se dem live," slutter Jess Thorup.

Du kan følge kampen torsdag fra kl. 18.00 på TV2 Sport X eller TV2 Play med pakken Favorit & Sport.

Træning i Plovdiv


 

Træning i Plovdiv

 

Træning i Plovdiv

 

Træning i Plovdiv

 

Træning i Plovdiv

 

Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK