Trætte, men glade spillere: Stærkt at få en sejr med hjem
Nicolaj Thomsen
"Spillet flød godt i vores gode start, hvor vi fik heldigvis scoret to gange, men folk er også lidt trætte efter en lang og hård periode. Det var dog dejligt at slutte med at sætte prikken over i'et med sejren i dag. Nu kan nogle af os gå på pause, og andre skal med landshold, men det bliver dejligt at hvile stængerne lidt, for der venter et hårdt program, når vi starter op igen. Men nu skal vi lige nyde at se familien og vennerne og slappe lidt af."
Andreas Bjelland
"Jeg kunne godt mærke det i kroppen i dag, derfor er det ekstra stærkt at tage herover og vinde. Vi står godt på banen og lukker ned, så selvom vi ikke spiller fantastisk, er svære at lave chancer mod
Nicolai Boilesen
"Spillemæssigt var det ikke så godt, men vi får pointene, og det er stærkt med tanke på vores kamp i torsdags og at de lige har vundet tre sejre, hvor de spillede til nul. Vi havde gerne holdt et højere tempo, men når vi er foran 2-0, så behøver vi ikke komme lige så meget frem på banen."
Viktor Fischer
"Der er lige 10-15 minutter, hvor vi er en klasse bedre end dem, og siden følte vi os rimeligt sikre og behøvede ikke dræbe os slev totalt. Men der er stadig meget at arbejde med, også for mig selv, men jeg er selvfølgelig glad for mål og assist. Jeg var nok lidt heldig ved målet, at den røg lige ud til mig, for jeg prøvede bare at skabe rum til Pieros og N'Doye."