Træning på Nummer 10

Tre kampe mere i Pre-season

Yderligere tre træningskampe er på plads i F.C. Københavns pre-season ud over torsdagens kamp mod Silkeborg IF og kampen mod Viktoria Plzen i Østrig:

Tirsdag den 2. juli, kl. 12.00 mod Hillerød på Nummer 10, bane 3
Mandag den 8. juli, kl. 18.30 mod WSG Tirol på Gernot Langes Stadion i østrigske Wattens
Tirsdag den 16. juli, kl. 14.00 mod Sønderjyske på Nummer 10, bane 3

Plzen-kampen fredag den 12. juli er fastsat til kl. 16.00 og spilles på Kufstein Arena i Kufstein, hvor vi spillede vores to træningskampe i Østrig sidste sommer.

Vi mødte også Plzen sidste år, mens den østrigske Bundesligaklub WSG Tirol er et helt nyt bekendtskab for løverne.

Begrænsede tilskuerforhold på Nummer 10
Vi beklager, at der p.t. er begrænsede muligheder for at overvære træningskampene på Nummer 10, jf. denne artikel. Men vi streamer alle sommerens træningskampe i vores app og på tv.fck.dk. Det kræver blot, at du har et FCK+ abonnement - eller har sæsonkort, kort- eller billetabonnement.

Tilskuerforhold i Østrig
Begge kampe er åbne for tilskuere, men vi har endnu ikke nærmere informationer.