Efter lørdagens afsluttende træning på Nummer 10, udtog Ståle Solbakken og den øvrige trænerstab truppen til søndagens New Firm i PARKEN. 16 spillere er klar til at forsvare førstepladsen i efterårets sidste SAS Ligarunde. Desværre ikke Michael Silberbauer, Rasmus Würtz og Jesper Grønkjær, der alle er skadede.

Silberbauer er blevet opereret i knæet og bliver ikke klar mere i år, mens Würtz som bekendt måtte udgå i Moskva med en forstuvet ankel efter en regulær svinestreg af Lokomotivs Emir Spahic, mens Grønkjær stadig har smerter baglåret, som han pådrog sig i sidste uge mod OB.

16 spillere er udtaget og det er:

1. Jesper Christiansen

3. Niclas Jensen

4. Hjalte Nørregaard

5. Brede Hangeland

7. Ailton Almeida

9. Morten Nordstrand

11. Marcus Allbäck

13. Atiba Hutchinson

14. Michael Gravgaard

15. Mikael Antonsson

17. Oscar Wendt

23. William Kvist

24. Libor Sionko

25. Mathias Zanka

28. Mads Laudrup

41. Nathan Coe