U19: SYV UD AF SYV
U19 fortsatte sejrsstimen i lørdags med en 4-0-sejr i Århus - holdets syvende sejr af syv mulige. Tre af målene blev sat ind af Orri Óskarsson og Daniel Haarbo, som også fører topscorerlisten i U19-ligaen med 9 henholdsvis 6 mål.
2. oktober, kl. 13.00: AGF U19-FCK U19 0-4 (0-1)
36.: 0-1 Daniel Haarbo
59.: 0-2 Orri Óskarsson
66.: 0-3 Orri Óskarsson
81.: 0-4 Jeppe Corfitzen
Holdet: Johan Guadagno, Elias Jelert, Mattias Jakobsen, Valdemar Lund, William Kaastrup, Hákon Arnar Haraldsson, William Clem, Daniel Haarbo, Roony Bardghji, Orri Óskarsson og Fisnik Isaki.
Ind fra bænken kom Jeppe Corfitzen, Emil Møller og William Maretti.
Roony Bardghji var tilbage efter at have været med det svenske U17-landshold til EM-kval.gruppespil. Som nævnt sidste uge scorede Roony en enkelt gang, da Sverige slog Litauen 8-0 i den første gruppekamp, og i onsdags scorede han begge målene i 2-2-kampen mod Tjekkiet, hvoraf det sidste var et straffespark langt inde i tillægstiden. Den tredje gruppekamp mod Letland blev udsat på grund af Corona i den lettiske lejr, og det er stadig uvist, hvornår den skal spilles - derfor er Roony & co. endnu ikke sikre på at slutte blandt de to hold, der går videre fra gruppen til næste kval.runde i foråret.
Vores U19-holds næste opgave er først om tre uger, lørdag den 23. oktober, kl. 14 i Esbjerg.
U17: TO I TRÆK
Efter to sejre og to nederlag i de første fire kampe, så vandt U17 i ugen der gik både onsdag og lørdag og ligger i skrivende stund på en delt førsteplads sammen med fem andre hold, Brøndby, FC Nordsjælland, Lyngby, FC Midtjylland og Silkeborg!
Onsdag aften vandt drengene 3-2 over Brøndby på Nummer 10 i en regnvejrskamp, der fik en trist indledning, da Elias Rørsted blev ramt i hovedet af en modstanders knæ. Af frygt for en alvorlig hovedskade turde man ikke flytte ham fra banen, før en ambulance nåede frem, men det viste sig heldigvis, at det ikke var så alvorligt.
Trods denne forskrækkelse formåede det i forvejen afbudsramte U17-hold at bringe sig foran hele 3-0 i 1. halvleg mod det ældre og mere erfarne Brøndby-hold. Målene blev sat ind af Emil Winther Højlund, Oliver Højer og Noah Sahsah Donovan.
Brøndby reducerede tyve minutter før tid og endnu engang mod slutningen, men tættere kom de ikke og fik i stedet en spiller udvist i tillægstiden.
Vi kan desværre ikke vise highlights fra U17-derbyet, for på grund af kraftigt regnvejr var billedkvaliteten for dårlig.
Lørdag eftermiddag blev det til 2-0, og også her kom Noah Donovan Sahsah og Oliver Højer på tavlen efter henholdsvis 13 og 57 minutters spil.
Holdets næste kamp er lørdag den 16. oktober, kl. 15.15, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg på Frederiksberg.
U15
U15 spillede 0-0 i Århus og indtager fjerdepladsen i ligaen, og deres næste modstander er også FC Nordsjælland lørdag den 16. oktober med kickoff kl. 13.00.
B1903: 0-3 I ALLERØD
B1903 var bagud 0-3 allerede ved pausen i lørdagens udekamp i Allerød, og det blev også slutcifrene. 03'erne holder sig dog på syvendepladsen og dermed lige over nedrykningspladserne. På lørdag kl. 13 møder de Avarta på udebane.
KB: 1-4 MOD GVI
KB tabte søndag eftermiddag 1-4 i Serie 1 til GVI, der førte 3-0 ved pausen. KB's mål blev scoret af Andreas Caspersen.