Urmas Rooba skifter til Vejle Boldklub
03/07 2006 09:22
F.C. København, Vejle Boldklub og Urmas Rooba er blevet enig om en transfer af F.C. Københavns estiske landsholdsspiller til den nyoprykkede SAS Ligaklub.
Urmas Rooba nåede at spille 53 kampe for de danske mestre, og returnerer nu til Jylland, hvor han kom fra, da han skiftede fra FC Midtjylland til F.C. København i juli 2002.
- Urmas har ydet et godt professionelt job og efterlader et loyalt og solidt indtryk i F.C. København, siger Carsten V. Jensen.
Samtidig har F.C. København også solgt angriberen Mads Torry fra reserveholdet i 2. Division – ligeledes til Vejle.
F.C. København ønsker Urmas og Mads al mulig held og lykke i deres videre karrierer.