Velkommen til AC Horsens
21/10 2005 00:00
For tre sæsoner siden lå Horsens længe og rodede nede i bunden af den næstbedste række, indtil en god forårsslutspurt sendte dem et stykke op i midten af tabellen. For 2 sæsoner siden var de som forvandlede og indledte efteråret med at vinde 8 kampe i træk og gik til vinterpausen på en sikker 1. plads. Men i løbet af foråret 2004 gik de i stå og måtte til sidst se Randers og Herfølge stå med oprykningsbilletterne. Det viste sig som bekendt at være returbilletter! I sidste sæson lagde Horsens igen meget stærkt ud, fik igen også en downperiode i foråret - men formåede denne gang at holde fast i billetterne, der sikrede oprykning til den bedste række, hvor Horsens ikke havde været i omkring 35 år.
Og foreløbig står der ikke "returbillet" på dem - men de kan endnu ikke siges at have mistet gyldighed til Viasat Sport Divisionen? Horsens ligger lige nu på en 9. plads, blot 2 point fra en plads under nedrykningsstregen. Men der kan da være en vis trøst i den kendsgerning, at de er i selskab med veletablerede SAS Liga-klubber som Esbjerg, AaB og FC Midtjylland - klubber, som inden sæsonstarten blev spået en væsentligt bedre placering end Horsens.
Realistisk set er det dog nok SønderjyskE, Silkeborg og AGF, som Horsens primært skal søge at holde under sig, når det endelige regnskab gøres op til foråret. Og derfor er det vigtigt, at de endnu ikke har tabt til netop disse hold - de to eneste sejre, Horsens har vundet hidtil, er faktisk hentet på udebane mod netop Silkeborg og SønderjyskE, mens de har spillet uafgjort hjemme mod AGF.
Til gengæld har Horsens haft problemer med topholdene - bortset fra at det lykkedes at klare 0-0 hjemme mod Brøndby. Horsens har allerede været i PARKEN én gang i denne sæson - det var i 2. spillerunde i slutningen af juli, hvor vi vandt 2-0 på et straffespark af Lars Jacobsen efter den halve time og en scoring i de sidste minutter af Álvaro Santos. Et absolut hæderligt resultat for Horsens, som spillede frisk til i 1. halvleg, men som ikke havde kræfter nok til for alvor at skabe chancer til at komme ind i kampen igen.
Det med at skabe - og udnytte - chancer er i det hele taget lidt af et problem for Horsens, som til gengæld har udviklet en fornem evne til at spille til nul i den anden ende: hele 5 af de-res kampe er sluttet 0-0 i år! Det bidrager til den lidt besynderlige hjemmebanestatistik, hvor Horsens i 6 kampe har en målscore på 1-4 efter at have tabe sæsonpremieren og siden spillet de 5 følgende hjemmekampe uafgjort!
Horsens må tage til lørdagskampen i PARKEN uden deres midtbanedynamo Allan Søgaard, der afsoner karantæne. Han var ellers den eneste ud over målmand Søren Jochumsen, der har været på banen i samtlige spilleminutter i efteråret. Til gengæld forventer vi, at Horsens' topscorer - den albanske angriber Besart Berisha - er med i startopstillingen. Og vi beklager sam-tidig, at vi i fredagens metroXpress fejlagtigt har skrevet, at han er startet på bænken i Horsens' sidste kampe. Det passer ikke - han har dannet angrebsduo med Niels Lodberg, og det er Abdul Sule, der har måttet starte på bænken.