Verbič: Vi spiller en rigtig god kamp
Pieros Sotiriou
"Den første halvleg var god, og vi tillod ikke AGF at komme frem til mange chancer. Vi spiller bolden godt rundt, og selvom vi misbruger et straffespark, giver vi på ingen måde op. Vi får scoret vores mål, og som hold vokser vi gennem hele kampen. Ingen tvivl om, at vi nu er et stærkere hold. Om mit eget mål er der ikke så meget at sige, de andre udfører et perfekt forarbejde - og så skal bolden bare sendes i mål. For mig betyder det ikke noget, om jeg selv scorer - bare holdet vinder. Afslutningsvis skal der igen yde et kæmpe tak til vores fans, for den opbakning de giver os gennem hele kampen".
Robin Olsen
"Det var dejligt med et clean sheet, for det var ved at være et stykke tid siden. Men dejligt med en sejr, dejligt med tre point i en kamp, hvor vi scorer meget, og hvor AGF ikke rigtig kommer til chancer. Så alt i alt er jeg meget tilfreds med dagens opgør".
Uroš Matić
"Det var en god kamp, drengene leverede en kæmpe indsats og skønt at hive en sejr i land. Nu gælder det så om, at vi skal holde niveauet fra i dag i de kommende kampe. Og jeg er tilfreds med min egen indsats, og det beviser jo bare, at man skal være klar, når man får muligheden byder sig. Naturligvis var det også skønt, at få sparket gang i vores målscoring i dag".
Benjamin Verbič
"Det var en hård kamp til at starte med, de var hårde i tacklingerne, og vi måtte kæmpe for det. Desværre bliver Gregus skadet, men Matic kommer ind, scorer til 1-0, og er med til at vende kampen til vores fordel. Vi spillede godt, vi var i kontrol med kampen og vi holdt nullet, så ingen tvivl om, at vi spiller en rigtig god kamp. Måske kunne jeg have scoret tre mål i dag, men desværre sparkede jeg straffesparket over mål. Jeg fik dog scoret et par stykker, og tak til Matic og de andre for oplæggene. Jeg fik endda scoret med hovedet - det sker ikke så tit, så det er noget jeg kan lide!".