Sibusiso
Zuma
#10
- Legends Club
- Striker
- South Africa
- 23/06 1975 - 49 years
#10
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
3F Superliga
Oddset Pokalen
Optaget i Legends Club 17. april 2016
I efteråret 1999 indledte FCK et sydafrikansk samarbejde om en fodboldskole i Port Elizabeth og begyndte derfor at lægge sine vinter-træningslejre i landet. Her inviterede man en række lokale talenter til en testkamp, og især én faldt i øjnene: Sibusiso Zuma fra Orlando Pirates, som var et af topholdene i den sydafrikanske liga.
I en alder af 24 år havde han allerede spillet en håndfuld landskampe for Sydafrika og var topscorer for Orlando Pirates med 20 mål i den seneste sæsons 38 kampe.
Han trak i den hvide trøje den 22. februar, da FCK sluttede træningslejren af med en træningskamp mod et udvalgt hold fra University of Port Elizabeth – uddannelsesinstitutionen, som man samarbejdede med om fodboldskolen U.P.E. Soccer School of Excellence.
FCK så med det samme, at han havde noget ekstraordinært og skyndte sig ikke bare at sikre sig hans underskrift på en 3-årig kontrakt, men gav ham også trøje nummer 10.
Den 4. marts landede Zuma i København og spillede samme eftermiddag 25 minutter i en træningskamp i en iskold PARKEN mod Helsingborgs IF - der pudsigt nok gav debut til Álvaro Santos ved samme lejlighed. Det tog ikke Zuma lang tid at overbevise de knap 2.000 tilskuere om den speed og teknik, der skulle blive hans varemærke.
Han var individualisten, der i 2000/01-sæsonen tilførte Roy Hodgsons mandskab en kreativitet og uforudsigelighed, der fik stor betydning klubbens første mesterskab siden 1992. Og hans ikoniske saksespark i den afgørende guldkamp mod Brøndby er for længst gået over i historien!
I sommeren 2002 repræsenterede han Sydafrika ved VM i fodbold, og i oktober 2002 forlængede han sin kontrakt med løverne til sommeren 2006. Den efterfølgende 03/04-sæson blev en del præget af skader, men Zuma kom tilbage og var sikker mand på holdkortet helt frem til sommeren 2005, hvor han skiftede til tyske Arminia Bielefeld.
Efter 3 år i Tyskland spillede han et års tid for Mamelodi Sundowns i Syadfrika, inden han igen rejste til Danmark og spillede en halvsæson for FC Nordsjælland. Målet var at erobre en plads i den trup, der skulle repræsentere Sydafrika, når landet var værter for VM i 2010. I marts 2010 var han med til at besejre sin gamle klub i PARKEN, hvor de københavnske fans gav en tydeligt rørt Zuma et stormende bifald, da han blev udskiftet i 2. halvleg. Desværre fik han ikke sin drøm opfyldt om en plads i Sydafrikas VM-trup, når de selv var værter for slutrunden i sommeren 2010, men han fortsatte en del år sin aktive karriere i hjemlandet, før han takkede af .
Ud over tre danske mesterskaber og en pokaltitel kan Zuma se tilbage på en lang række titler og kåringer. I 2001 kårede Fanklubben ham som årets spiller, og i 2006 blev han kåret som den største FCK-profil gennem tiderne efter en omfattende afstemning på FCK.DK.
I 2013 blev hans saksespark mod Brøndby i 2001 kåret som det ultimativt største øjeblik i klubbens historie, og det blev i samarbejde med Carlsberg hædret med et Zuma-monument.