Todi
Jónsson
#12
- Legends Club
- Striker
- Faroe Islands
- 02/02 1972 - 52 years
- 180 cm
#12
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
UEFA Cup Winners Cup
Royal League
TOTO Cup
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
UEFA Cup Winners Cup
Royal League
TOTO Cup
3F Superliga
Oddset Pokalen
Optaget i Legends Club 13. april 2014
Todi Jónsson huskes især for sit gå-på-mod og sin determinerede søgen mod målet – og selvfølgelig sine mange scoringer. Til dato er han stadig en af de mest målfarlige spillere i klubben. Han nåede at vinde tre mesterskaber i sine otte år som FCK-spiller. Blandt andet var han med på det hold, der afsluttede otte års mesterskabstørke i 2001 ved endelig at hjemføre mesterskabet til PARKEN igen.
Todi indledte karrieren på Færøerne i KI Klaksvik og B36, inden han rejste til Danmark i 1993 og begyndte i Lyngby. Han var én af flere Lyngby-spillere, som i januar 1997 fik tilbudt at følge med de daværende ejere over i F.C. København. Alle inklusive Todi takkede dog nej i første omgang, da han bl.a. gerne ville være transferfri i sommeren 1997. Til den tid havde han andre tilbud på hånden fra Belgien og Østrig, men valgte han alligevel F.C. København i sommeren 1997.
Todi var kommet til Byens Hold – og optrådte altid bare med fornavnet på trøjen, fordi han for længst havde opgivet at ændre den udbredte danske udtale af hans efternavn til "Jønsson" i stedet for Jónsson.
Han fik en god debut, men måtte allerede i hans anden kamp udgå i pausen med lyskesmerter, og det skulle desværre vise sig at være et tilbagevendende problem for ham i hans otte sæsoner i FCK. Han fik store dele af efteråret 97 ødelagt af en gammel lyskeskade, der krævede operation i december, men han var dog klar igen i foråret 1998.
Skaderne forhindrede dog ikke, at færingen hurtigt sparkede sig ind i de københavnske fodboldhjerter – og hvis han ikke allerede havde sparket sig ind, så lobbede han sig i hvert fald ind i august 1998 med et af de smukkeste derby-scoringer gennem tiderne: et lob fra kanten af feltet henover Mogens Krogh i en 4-1-sejr over rivalerne fra Vestegnen!
Todi spillede angriber indtil 99/00-sæsonen, hvor Kim Brink rykkede ham ned på venstrekanten, hvilket skulle vise sig at være en god ide. Det flyttede lidt af presset for at lave mål, og i stedet kunne han bruge sin hurtighed i oplæggerens rolle til frontløberne David Nielsen og Clement Cliford.
Desværre blev han igen skadet i baglåret, da mesterskabet i 2001 blev sikret i den uforglemmelige 3-1-sejr over Brøndby, men Todi havde den sæson sin store andel i klubbens første guld siden 1993.
Frem til 2002/03 var han stadig relativt fast starter eller indskifter, men skaderne blev ved med at komme, og de seneste sæsoner blev det til mindre og mindre spilletid. Todi endte FCK-karrieren i 2005, hvor han skiftede til IK Start i norske Kristiansand.