Thorup: Vores første halvleg var outstanding
”Jeg er overordnet rigtig godt tilfreds med langt det meste af det, jeg så på banen i dag,” sagde Jess Thorup efter aftenens 4-2-sejr over Lokomotiv Plovdiv.
”Vores første halvleg er outstanding i forhold til vores relationer og den måde vi kombinerer på, både på midten af banen og i siderne. Vi skaber masser af chancer, og vi scorer flotte mål, og det var en fornøjelse at være en del af.”
”Efter pausen lukker vi kampen definitivt med det hurtige mål til 4-1, og så lå det lidt i kortene, at vi kunne skifte en del ud og tage hensyn til belastningen af spillerne. Så lever vi med, at tempoet og intensiteten bliver anderledes end i 1. halvleg, når vi kan tillade os at tage hensyn til, at vi har en kamp igen allerede på søndag.”
”Men alt i alt synes jeg, det er en fantastisk gennemført at spillerne,” sagde Thorup.
Mange spørgsmål fra pressen drejede sig selvfølgelig om Mohamed Daramy, hvor vi i går offentliggjorde, at der er kommet et tilbud fra Club Brugge.
”Både jeg og Mo var forberedt på, hvad der ville ske, når vi var nødt til at melde dette ud, men jeg synes, at både Mo og holdkammeraterne formår at holde fuldstændigt fokus på spillet på banen, og så må tiden vise, hvad der sker.”
”Nu ser vi først og fremmest koncentrere os om en vigtig kamp i Aarhus på søndag, og så må vi se, hvem der venter i den første playoff-udekamp næste torsdag," sluttede Thorup.