Fokus på FC Bruno’s Magpies
I aften spiller F.C. København for anden gang i Gibraltar, og denne gang står mødet med FC Bruno’s Magpies på Europa Point Stadium.
Det er vist første gang, vi møder en klub, der blev dannet på en pub, Bruno’s Bar & Restaurant i Gibraltar, som ligger i marinaen tæt på Victoria Stadium og det skibshotel, hvor truppen boede sidst.
I dag ligner det en nydelig restaurant, som man ikke umiddelbart forbinder med en klassisk britisk pub, og med hashtagget ”Mes que en pubteam” understreger FC Bruno's Magpies dog i dag, at de er ude over pub'ertetsstadiet...
En ung klub
Da klubben blev stiftet så sent som i 2013, var fodbolden på Gibraltar ikke, hvad den er i dag, selv om sporten kan føre sin historie tilbage til 1890'erne. Udviklingen tog dog først fart, da Gibraltar - som formelt har status af British Overseas Territory - blev medlem af UEFA i 2013 og af FIFA i 2016.
Nu kunne klubber og landshold deltage i de internationale turneringer, og det bidrog til, at omverdenen fik øjnene op for fodbolden i Gibraltar, hvor der bor ca. 33.000 indbyggere.
Da Magpies debuterede i 2013, var der stadig en 1. og 2. division i Gibraltar, og de vandt 2. division i 18/19-sæsonen og lå på en hæderlig 5. plads blandt de 12 hold i 1. division, da turneringen blev afbrudt i foråret 2020 på grund af Covid-19.
Efter en 7. plads i 20/21 blev Magpies nr. 4 i 21/22, og det gav en plads i Conference League-kvalifikationen, fordi Lincoln Red Imps vandt både mesterskabet samt pokalen, der selvfølgelig hedder Rock Cup, og fordi Gibraltar havde tre pladser i Conference League-kvalifikationen (nr. 2 og 3 + pokalvinderne).
I 22/23 sluttede Magpies nummer tre og kvalificerede sig igen til Conference League-kvalifikationen, denne gang fordi de selv vandt Rock Cup ved at slå Lincoln Red Imps i finalen på straffespark.
I 23/24 blev Magpies igen nummer tre, og denne gang kom de igen i Conference League-kvalifikationen, fordi Lincoln vandt The Double, for nu havde Gibraltar mistet en af sine tre pladser i Conference League.
Magpies i Europa
Magpies spiller altså europæisk for tredje sæson i træk, og i år gik de for første gang videre fra Q1 – og kan i øvrigt prale med aldrig at have tabt en europæisk hjemmekamp:
22/23 mod Crusaders (Nordirland): h 2-1, u 1-3
23/24 mod Dundalk (Irland): h 0-0, u 1-3
24/25 mod Derry City (Irland): h 2-0, u 1-2 efs
Derry-kampene
Den første kamp mod Derry City var ganske jævnbyrdig, men Magpies vandt på to mål efter hjørnespark ved forsvarerne Ash Taylor og den mexicanske anfører Paco Zúniga.
På papiret et fint udgangspunkt før returkampen, men Derry var dog stadig favoritter til at indhente det forsømte i returkampen, og det gjorde de sådan set også ved at vinde den ordinære kamp 2-0, selv om de fik en spiller udvist kort før pausen.
Trods undertal dominerede Derry totalt i 2. halvleg og kunne og burde have scoret flere mål mod et heroisk kæmpende Magpies-forsvar, der ofte stod med 11 mand i eget felt, der holdt stand og fremtvang forlænget spilletid.
Og her skete det lille mirakel i 111. minut, da Magpies på et sjældent angreb hamrede et flot langskud på overliggeren, hvorefter indskiftede Evan De Haro firsttimede returbolden i mål til 1-2.
Derry skulle nu score to gange på ni minutter for bare at få straffespark, men lykkedes ikke og dermed var Magpies var klar til Q2 og mødet med F.C. København, som med al respekt må siges at være klubbens største kamp nogensinde.
Manager Nathan Rooney
34-årige Nathan Rooney kom til Magpies i 2022 efter at have trænet Colne FC i England. Han er gift med den walisiske landsholdsspiller Rhiannon Roberts, der spiller i FC Betis i Sevilla, efter tidligere at have været i bl.a. Blackburn og Liverpool.
Nathan Rooney har en vis relation til Superligaen, fordi han for 10 år siden arbejdede sammen med Uwe Rösler i engelske Fleetwood Town, hvor Rooney var træner på deres akademi.
"Uwe taught me a lot," har Nathan Rooney udtalt i et interview med Sky Sports. Rösler kom dengang fra et job i Leeds United og fortsatte siden til Malmö FF og Fortuna Düsseldorf, inden han nu er i AGF.
Hvis Nathan Rooney får det resultat, han drømmer om i aften, kan det være, Rösler giver ham et kald inden vores AGF-kamp på søndag, så Rooney kan betale tilbage og "tell him a bit".
Truppen
Magpies startede med stort set samme hold i begge Derry-kampene og skiftede kun en angriber fra den første til den anden kamp:
Dayle Coleing (GIB) – Kevagn Ronco (GIB), Rubén Diaz (SPA), Ash Taylor (WAL), Paco Zúñiga (MEX) – Alé Carrascal (SPA), Carlos Garcia (SPA), Jack Storer (ENG) – Olatunde Bayode (ENG), Edu Salles (BRA)/Javi Forján (SPA), Arguez (SPA)
Spillernes FIFA-nationalitet er altså primært fra Gibraltar, Spanien og England, hvilket også afspejler halvøens geografiske placering og Gibraltars status i forhold til UK.
Målhelten i Derry, Evan De Haro (også fra Gibraltar), blev indskiftet i begge Derry-kampene, og han er også en af klubbens få landsholdsspillere og blev senest indskiftet i venskabskampen mod Skotland i juni og startede mod Wales.
Også keeper Coleing, backen Ronco samt reservekeeper Lopez var i truppen til de to landskampe, men kom ikke på banen. Coleing vogtede i øvrigt Lincoln-målet, da vi mødte dem i Parken i 2021, så det bliver ikke hans første besøg i Parken, når vi tager imod gibraltarerne om en uge.
