Neestrup: Stort set som håbet og forventet
“Det gik stort set, som vi havde både forventet og håbet,” sagde Jacob Neestrup efter 3-0-sejren i Gibraltar.
“Vi var naturligvis favoritter til at vinde både her og sammenlagt, men jeg havde på forhånd sagt, at man ikke bare tager herned og vinder kæmpestort. Især ikke fordi baneforholdene reducerer noget af den forskel, der selvfølgelig er på de to hold.”
“Banen var knastør, og bolden fik nogle mærkelige opspring engang imellem, fordi banen flere steder var blød, og det var svært at det tempo i spillet, som vi gerne vil have.”
“Men det var vi forberedte på, og også at det ville tage lidt tid at bryde dem ned, men jeg er meget tilfreds med spillernes koncentration og disciplin.”
“De havde lige en enkelt dødbold, hvor de bare lige ved, men det var også den eneste chance, de havde i hele kampen. Som kampen skred frem, blev de trættere, men de gjorde hvad de kunne ud fra deres forudsætninger. Om det blev 2-0, 3-0 eller 4-0 er ikke altafgørende.”
“Oliver gjorde det godt, han kom ind og bragte sine styrker i spil og vist, at han er en dygtig spiller, så vi er glade for, at vi også givet ham de første spilleminutter i en officiel kamp. Ærgerligt han ikke også lige får scoret på den, der tager stolpen, men så må han ramme inden for stolpen næste gang,” lød det fra en alt i alt godt tilfreds cheftræner.