Adgangsveje til Hearts-kampen
Til torsdagens Conference League-hjemmekamp mod Heart of Midlothian er der særlige adgangsforhold, som alle bedes være opmærksomme på.
På grund af de ca. 3.000 tilrejsende skotske fans, så anbefaler vi vores gæster ikke at ankomme via Gunnar Nu Hansens Plads, da politiet guider de skotske fans ind den vej til D-tribunen.
De skotske fans ankommer i to særtog til Svanemøllen station, hvorfra de går ad Østerbrogade og Gunnar Nu Hansens Plads til Parken.
Efter kampen kan FCK-tilskuere på A- og B-tribunen ikke forlade Parken via Gunnar Nu Hansens Plads, før D-tribunen er tømt og alle skotske fans har forladt området omkring Per Henrik Lings Alle og Gunnar Nu Hansens Plads. Vi anbefaler derfor, at alle fra A- og B-tribunen går ud via Øster Alle.
Gæster med VIP-parkering på Parkens område skal forberede sig på, at der kan være en del ventetid både ved ankomst og efter kampen.
Vi beklager på de ulemper, det medfører, og håber på alles forståelse for disse forholdsregler,
Hearts-fans
Hearts-fans har plads på D-tribunen og skal ankomme og forlade Parken via Gunnar Nu Hansens Plads.
Vi minder om Parkens ordensreglement, og at fans af udeholdet kun må købe billet via Hearts, jf. reglerne om fan-adskillelse.