Delaney før Hearts: Imponerende opbakning siden sidst jeg var her
For første gang siden Thomas Delaney vendte hjem til København, står han nu foran afgørende europæiske kampe om at spille videre efter nytår. Det har han prøvet før, men noget har alligevel ændret sig.
”Op mod 30.000 på torsdag? Det er virkelig imponerende! Før jeg rejste udenlands kan jeg godt huske, hvordan fremmødet var, når vi spillede Europa League i november-december mod såkaldt mindre hold. Der kom vel 10-15.000, og nu kommer der jo det dobbelte!”
”Mange af mine nuværende holdkammerater har jo været forvænt med mange tilskuere de senere år, men der var sgu engang, hvor vi måtte arbejde lidt mere for føden. Men det er dejligt, at vi er nået dertil, det må man bare sige. Og selvfølgelig påvirker det os nede på banen.”
”Sportsligt synes jeg også, vi står et godt sted. Vi er inde i en stime med fire sejre i træk, og vores mål har ikke ændret sig siden sæsonstarten. Vi ligger nummer et i Superligaen, og vi er godt på vej til semifinalerne i pokalen, og så kan vi nok også selv afgøre, om vi skal spille europæisk efter nytår.”
”Vi havde jo gerne spillet om en plads i Top 8 i ligafasen, men lige nu handler det bare om Top 24, så vi går videre. Men de fleste slutrunder, jeg har kvalificeret mig til, har det også været med hiv og sving til det sidste. Men jeg vedstår også, at vi har haft nogle svipsere i vores hjemmekampe, som ikke burde ske, men som sagt synes jeg lige nu, at vi står et godt sted, og vi kan stadig gøre det til en fin ligafase,” slutter Thomas Delaney.
> Find din plads til torsdagens kamp i Parken på billet.fck.dk
Udnyt din plads
Hvis du har plads til kampen via kort eller abonnement, men ikke kan komme, så opfordrer vi som altid til, at du giver pladsen videre til en kammerat, der kan bruge den. Læs mere her om hvordan på fck,.dk/fyldparken