Amin Chiakha: Ikke noget der kan sammenlignes med det her
Lige efter sæsonpremieren i Lyngby blev Amin Chiakha og et par andre spillere ude på banen med Andrew Clark for at “løbe af”, men vi fangede Amin umiddelbart bagefter.
“Ert det den største dag i din fodboldkarriere,” spurgte vi opfindsomt den 18-årige debutant.
“Ja, der er ikke rigtig noget, der kan sammenlignes med det her,” smilede han, stadig svedende og lettere forpustet.
“Det er ikke rigtig gået op for mig endnu, her hvor jeg stadig har adrenalin i kroppen, men når jeg lægger mig i sengen i aften, så går det nok op for mig.”
“Den er god nok, du har fået debut i Superligaen på F.C. Københavns bedste hold…”
“Ikke bare FCK’s, men Danmarks bedste hold,” afbrød Amin og viste, at der trods høj puls og masser af adrenalin også er FCK-DNA i blodet.
Amin Chiakha afløste Orri Óskarsson efter 81 minutter, og med ca. seks minutters tillægstid blev det til et kvarters tid på banen.
“De skabte lidt til sidst, men vi kunne også have scoret et mål, og jeg kunne også have været lidt mere afgørende, men altså… jeg synes, det er fortjent, at vi får den her sejr, og så klør vi bare på derfra.”
“Hvad når man at tænke, når man løber ind til sin debut?”
“Man når ikke at tænke så meget, når man går ind på banen, jeg tror man tænker mere over det, når man løber og varmer op på baglinjen, end når man rent faktisk træder ind på banen. Der tænker man ikke rigtig på noget, der er man bare fokuseret.”
“Vidste du på forhånd, at du skulle ind?”
“Nej, ikke som sådan, men det lå lidt i luften i forhold til, at vi har mange kampe, og Orri og jeg er de eneste 9’ere lige nu. Så det var ikke aftalt, men jeg er glad for, at Nees følte, at jeg kunne have en impact på kampen.”
Der er kamp igen allerede på torsdag på Gibraltar, hvor det umiddelbart også ligger til, at Amin kan få spilletid, men her i minutterne efter en Superligadebut, er det ikke, der fylder mest i hovedet.
“Jeg kender dem ikke rigtig, men har læst lidt om, hvordan klubben blev skabt, men forhåbentlig får jeg nogle flere minutter der, og så tager vi ellers bare et skridt ad gangen - og forhåbentlig også i Parken en dag,” slutter Amin Chiakha.
