Neestrup: En første halvleg på meget højt niveau
“Jeg er godt tilfreds, for i en premiere handler det bare om at vinde, og det gjorde vi,” sagde Jacob Neestrup efter 2-0-sejren i Lyngby.
“Jeg synes, vores første halvleg var på et meget højt niveau, og vi skulle måske bare have scoret en enkelt mål mere. Det gjorde vi jo også på Orris flotte hovedstød på Huescas flotte indlæg, men det blev jo annulleret for offside, og det skal jeg ikke kunne sige, om der var.”
“Vi startede også 2. halvleg godt og kunne have scoret til 3-0 i første minut, men den sidste halve times tid synes jeg ikke, vi holdt godt nok i bolden og hvilede med bolden og kørt den rundt oppe på deres halvdel. Men vi afviste dem stadig godt, så de ikke kom til store chancer.”
“De havde en enkelt, som Nathan nåede flot ned og reddede, og det er lige præcis det, der er vigtigt for ham i F.C. København, hvor han i lange perioder ikke havde så meget at lave, men var klar, da det gjaldt.”
“Det har han ikke været vant til i Vejle, men sådan bliver det forhåbentlig tit her, hvor han skal levere en eller to store redninger i løbet af en kamp, hvor han ellers ikke har så meget at lave, og det gjorde han godt i dag.”
“Vi valgte at starte med både ham, Rodrigo og Garananga i de bageste rækker, selv om vi godt vidste, at det kunne give nogle misforståelser. Men det havde jeg kunnet leve med, for det var vigtigt for os at få dem i gang allerede nu, for før eller siden skal de jo i spil.”
“Og jeg er meget tilfreds med den måde, hvor på de alle tre gik ind og satte deres styrker i spil på hver sin måde. Rodrigo leverede en virkelig flot offensiv præstation, hvor han gang på gang overlappede på kanterne og lavede flotte assist både til 1-0 og det tredje mål, der blev annulleret. Han fulgte planen for, hvordan vi ville sætte Orri i spil, og jeg synes også, han var god i defensiven.”
“Garananga var nok lidt overmodig i starten, men han gav ro i bagkæden og brugte sin krop og sin fysik godt, og han forsvarede godt og timede sine indgreb godt.”
“Så alt i alt tre meget stærk præstationer af de tre debutanter fra start, og så må vi ikke glemme Amin, der kom ind i de sidste ti minutter, hvor han ikke kunne nå at vise sig så meget frem, men nu har han også fået sin debut på en dag, hvor jeg alt i alt synes, at vi leverede solidt og vandt mere sikkert, end da vi startede sidste sæson heroppe," sluttede Jacob Neestrup.