Ariël: - Vi skal kun fokusere på os selv

Ariël: - Vi skal kun fokusere på os selv

 

af Torkil Fosdal

Ariël Jacobs indledte pressemødet på Aker Stadion med at gratulere Molde FK til det norske mesterskab og konstaterede, at Ole Gunnar Solskjær & co. dermed allerede har nået det, som Byens Hold arbejder og håber på i den hjemlige liga.

Inden gruppespillet gik i gang vurderede den belgiske cheftræner, at det ville blive en meget tæt kamp om gruppens andenplads:

- Jeg sagde før den første Molde-kamp at alle hold var tætte, og at jeg forventede at Stuttgart ville lægge sig i spidsen, mens de andre tre hold skulle kæmpe om 2. pladsen. Tendensen er der, men det er Steaua i stedet for Stuttgart, der har taget teten. Med to runder igen tror jeg fortsat, at alt forbliver åbent.

Pressemødet blev indledt med beskeden om, at Nicolai Jørgensen ikke længere indgår i bruttotruppen, men det har hele tiden været planen, at han blot skulle med på turen for at få en mere intensiv behandling, end hvis han var blevet hjemme i København. Det var dog naturligt, at Jacobs fik spørgsmålet om hvorvidt han vil savne den formstærke offensivspiller.

- Nej, han er ikke vigtig for os. Jeg har set, at målene heroppe er lidt mindre, så hvis han afslutter ligesom de sidste par kampe, så ville han alligevel ikke score, jokede Jacobs med henvisning til Jørgensens yderligt placerede afslutninger, inden han fortsætte i den mere alvorlige boldgade:

- Det er klart, at jeg er ked af at måtte undvære en spiller, der her performet sådan som han har gjort, siden han kom til klubben. Men sådan er det nogen gange, og du skal kunne håndtere skader i truppen. Vi har ikke taget ham med herop som turist, men for at han kan få god behandling, og det positive er, at hans skade ikke er så slem, som vi først frygtede. Men spørg mig ikke om de videre perspektiver, det må tiden vise.

Nederlaget til Stuttgart i sidste runde betød, at løverne nu ikke længere selv kan afgøre deres skæbne i gruppen, men det får ikke Ariël Jacobs til at spilde tiden med at spekulere over Stuttgarts kamp mod Steaua torsdag aften.

- Nej, jeg ønsker ikke at holde mig opdateret undervejs, og jeg håber heller ikke spillerne har mobilen med på banen. Selv om det ikke ligger til mig at være egoistisk, så må vi rent fodboldmæssigt koncentrere os 100 % om og selv, når vi ligger som vi gør. Vi kan ikke bruge de andre resultater til noget som helst, hvis vi ikke selv performer godt og får et godt resultat.



Lars Jacobsen


Michael Jakobsen


Kris Stadsgaard


Mustafa Abdellaoue

Claudemir


FCK TV's André Rothschild bruger bolden...

Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK