Cheftræneren
13/04 2000 00:00
Af Jes Schrøder
Vi har aftalt en lille snak med Kim Brink. Ikke så meget for at høre om, hvordan det spænder af på holdet - men mere for at komme lidt ind på den private side af manden, der er træner for byens hold. Stedet er Sebastopol - caféen ligger et godt udspark fra Kims og hustruens bolig på det indre Nørrebro. Vi har aftalt en lille snak med Kim Brink. Ikke så meget for at høre om, hvordan det spænder af på holdet - men mere for at komme lidt ind på den private side af manden, der er træner for byens hold. Stedet er Sebastopol - caféen ligger et godt udspark fra Kims og hustruens bolig på det indre Nørrebro.
"Vi valgte Indre Nørrebro meget bevidst. Det er et attraktivt kvarter. Jeg ville ind og bo i midten af den pulserende by og Nørrebro er for mig i høj grad et symbol på det nye pulserende København", fortæller Kim Brink, mens det koger løs i den fredagstravle café.
I to et halvt år har nabolaget kunne se Brink og fruen spadsere rundt for at købe ind i bydelens mange små butikker og specialforretninger. På det seneste er der også kommet en barnevogn med på de faste ture.
Provokeres til debat
"Jo, selvfølgelig bliver jeg genkendt. Det er da klart. Det er jo Nørrebro. Her bor en god sjat af vores faste tilhængere. Som regel får jeg lov til at være i fred. De fleste ved godt, at man egentlig ikke vil forstyrres, når man står i grønthandleren. Men der falder da en bemærkning af eller to. Kun når der bliver sagt noget om, at vi skal se at træne hårdere, begynder jeg at debattere på gadehjørner. Det er en sejlivet myte, at vi skulle slappe af til træning. Vi træner hårdt. Det kan jeg garantere."
Kim Brink er fodboldtræner med god teoretisk ballast. Udover den stribe af trænerkurser, som kan tages, har han en lic.merc. med vægten lagt på ledelse og service. I tre år havde han en forskerstilling på Odense Universitet inden fodbolden blev den endelige karriere. Den baggrund har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder i mange klubber og foreninger. Noget som F.C. Midtjylland som de seneste har nydt godt af.
"Midt i al virakken og pegen fingre af FCK er der også mange, som kan se, at vi gør noget som er bemærkelsesværdigt. Vi er ikke bange for at fortælle om de erfaringer, vi har gjort os. Ovre i det midtjyske er de i gang med noget, som FCK allerede har været igennem. Der vil vi da gerne øse af vores viden om overbygning på gamle fodboldklubber".
Udenfor på Sankt Hans Torv er der den sædvanlige hoben cykler, som cafégæsterne har parkeret op og ned ad hinanden. Cheftræneren nikker ud på dem og begynder at tale om den cykel, han ikke har. "Nej, det går ikke. Jeg har for travlt. I ny og næ tager jeg en bus. Men jeg skal love for, at det er blevet sværere at finde plads til bilen."
Ikke tid til bif...
Når talen falder på biograf- og teaterbesøg indrømmer cheftræneren med det samme, at det fylder ikke så meget i hans i liv. Ikke så meget fordi han ikke gider. Der er bare ikke tiden til det. "Mit arbejde er det, som med en positiv omskrivning kaldes et livsstilsjob. Det er en pæn måde at sige på, at man altid er på arbejde. jeg tæller ikke timer. Det vil bare afsløre, hvor lidt tid, jeg har til mig selv og familien. Når jeg har fri er jeg sammen med familien. Derfor ser jeg heller ikke særlig meget fjernsyn udover nyhedsudsendelser. Selv når det gælder fodbold er jeg meget selektiv. Jeg gider ingenlunde sidde og kikke på engelske førstedivisions-kampe. Det er spild af tid. Så hellere læse en bog. Næ, fodbold på tv duer kun, når der er kvalitet på skærmen. Derfor har jeg købt mig adgang til Canal+ . Der ser man af og til kampe, der kan bruges til noget"
Udover at have ansvaret for superligamandskabet har Kim Brink også en del af de funktioner, som lå i hans gamle stilling som sportschef. Jobbet som sportschef eksisterer ikke mere, men er så at sige delt mellem ham og Niels-Christian Holmstrøm.
Glad for reggae
"Jeg slapper gerne af til musik. Jeg kan lide det meste mainstream pop- og rockmusik - og så har jeg en forkærlighed for reggae. Bob Marley, naturligvis eller sådan en god reggae-opsamlingsplade. Det er lige mig".
Brink og fruen valgte helt i tråd med den toneklang at lade ferierejsen i vinterpause gå til Caraibien. "Charterrejser til en græsk solskinsø er overstået kapitel for mig. Det synes jeg ikke er sjovt længere. På den anden side behøver jeg heller ikke at skulle bestige bjerge eller sejle i gummibåd på floder. Jeg kan godt lide at tage langt væk i ferien. Australien, Sydamerika. Det er fedt."
Brink og Boss
Afslutningsvis vil vi gerne lige vide lidt om hvordan han vælger sit tøj. Hvorfor står Kim Brink altid i træningstøj til kampe; hvad er der galt med en god skarp habit?
"Intet. Jeg har adskillige Hugo Boss-sæt, som jeg ofte går i. Trænere i jakkesæt lægger uvilkårligt en afstand til spillerne. Det synes jeg ikke er klogt. På den anden side kan jeg godt se, at træningstøj er noget pjat. Jeg skal jo ikke til at varme op. Derfor falder valget som regel på noget af Umbros fritidstøj. Jeg synes da også, at det ser godt ud, når italienske og spanske trænere står der i habit eller blazer. Men de har nu også noget bedre vejr. Selv Vialli (Chelseas italienske træner) må ty til en nylonjakke en gang imellem. Med fare for at give vores ry for at være snobbede unødvændig næring, vil jeg da godt overveje noget mere stiligt. Når vejret vel og mærke er til det!"
Det kan godt være, at Kim Brink må arbejde meget. Men han er også heldig. Han kan beskæftige sig med det, han elsker mest af alt: Fodbold. Og nu kan vi ikke holde den længere. Stille og roligt begynder vi at snakke om holdet og om forårssæsonen. Kim tager ivrigt kuglepennen og begynder at fortæller hvordan holdet gerne skal til at spille. Og det var ikke meningen med vores snak. Den stopper derfor her.
(fra Byens Hold-avisen, marts 2000)
Vi har aftalt en lille snak med Kim Brink. Ikke så meget for at høre om, hvordan det spænder af på holdet - men mere for at komme lidt ind på den private side af manden, der er træner for byens hold. Stedet er Sebastopol - caféen ligger et godt udspark fra Kims og hustruens bolig på det indre Nørrebro. Vi har aftalt en lille snak med Kim Brink. Ikke så meget for at høre om, hvordan det spænder af på holdet - men mere for at komme lidt ind på den private side af manden, der er træner for byens hold. Stedet er Sebastopol - caféen ligger et godt udspark fra Kims og hustruens bolig på det indre Nørrebro.
"Vi valgte Indre Nørrebro meget bevidst. Det er et attraktivt kvarter. Jeg ville ind og bo i midten af den pulserende by og Nørrebro er for mig i høj grad et symbol på det nye pulserende København", fortæller Kim Brink, mens det koger løs i den fredagstravle café.
I to et halvt år har nabolaget kunne se Brink og fruen spadsere rundt for at købe ind i bydelens mange små butikker og specialforretninger. På det seneste er der også kommet en barnevogn med på de faste ture.
Provokeres til debat
"Jo, selvfølgelig bliver jeg genkendt. Det er da klart. Det er jo Nørrebro. Her bor en god sjat af vores faste tilhængere. Som regel får jeg lov til at være i fred. De fleste ved godt, at man egentlig ikke vil forstyrres, når man står i grønthandleren. Men der falder da en bemærkning af eller to. Kun når der bliver sagt noget om, at vi skal se at træne hårdere, begynder jeg at debattere på gadehjørner. Det er en sejlivet myte, at vi skulle slappe af til træning. Vi træner hårdt. Det kan jeg garantere."
Kim Brink er fodboldtræner med god teoretisk ballast. Udover den stribe af trænerkurser, som kan tages, har han en lic.merc. med vægten lagt på ledelse og service. I tre år havde han en forskerstilling på Odense Universitet inden fodbolden blev den endelige karriere. Den baggrund har gjort ham til en efterspurgt foredragsholder i mange klubber og foreninger. Noget som F.C. Midtjylland som de seneste har nydt godt af.
"Midt i al virakken og pegen fingre af FCK er der også mange, som kan se, at vi gør noget som er bemærkelsesværdigt. Vi er ikke bange for at fortælle om de erfaringer, vi har gjort os. Ovre i det midtjyske er de i gang med noget, som FCK allerede har været igennem. Der vil vi da gerne øse af vores viden om overbygning på gamle fodboldklubber".
Udenfor på Sankt Hans Torv er der den sædvanlige hoben cykler, som cafégæsterne har parkeret op og ned ad hinanden. Cheftræneren nikker ud på dem og begynder at tale om den cykel, han ikke har. "Nej, det går ikke. Jeg har for travlt. I ny og næ tager jeg en bus. Men jeg skal love for, at det er blevet sværere at finde plads til bilen."
Ikke tid til bif...
Når talen falder på biograf- og teaterbesøg indrømmer cheftræneren med det samme, at det fylder ikke så meget i hans i liv. Ikke så meget fordi han ikke gider. Der er bare ikke tiden til det. "Mit arbejde er det, som med en positiv omskrivning kaldes et livsstilsjob. Det er en pæn måde at sige på, at man altid er på arbejde. jeg tæller ikke timer. Det vil bare afsløre, hvor lidt tid, jeg har til mig selv og familien. Når jeg har fri er jeg sammen med familien. Derfor ser jeg heller ikke særlig meget fjernsyn udover nyhedsudsendelser. Selv når det gælder fodbold er jeg meget selektiv. Jeg gider ingenlunde sidde og kikke på engelske førstedivisions-kampe. Det er spild af tid. Så hellere læse en bog. Næ, fodbold på tv duer kun, når der er kvalitet på skærmen. Derfor har jeg købt mig adgang til Canal+ . Der ser man af og til kampe, der kan bruges til noget"
Udover at have ansvaret for superligamandskabet har Kim Brink også en del af de funktioner, som lå i hans gamle stilling som sportschef. Jobbet som sportschef eksisterer ikke mere, men er så at sige delt mellem ham og Niels-Christian Holmstrøm.
Glad for reggae
"Jeg slapper gerne af til musik. Jeg kan lide det meste mainstream pop- og rockmusik - og så har jeg en forkærlighed for reggae. Bob Marley, naturligvis eller sådan en god reggae-opsamlingsplade. Det er lige mig".
Brink og fruen valgte helt i tråd med den toneklang at lade ferierejsen i vinterpause gå til Caraibien. "Charterrejser til en græsk solskinsø er overstået kapitel for mig. Det synes jeg ikke er sjovt længere. På den anden side behøver jeg heller ikke at skulle bestige bjerge eller sejle i gummibåd på floder. Jeg kan godt lide at tage langt væk i ferien. Australien, Sydamerika. Det er fedt."
Brink og Boss
Afslutningsvis vil vi gerne lige vide lidt om hvordan han vælger sit tøj. Hvorfor står Kim Brink altid i træningstøj til kampe; hvad er der galt med en god skarp habit?
"Intet. Jeg har adskillige Hugo Boss-sæt, som jeg ofte går i. Trænere i jakkesæt lægger uvilkårligt en afstand til spillerne. Det synes jeg ikke er klogt. På den anden side kan jeg godt se, at træningstøj er noget pjat. Jeg skal jo ikke til at varme op. Derfor falder valget som regel på noget af Umbros fritidstøj. Jeg synes da også, at det ser godt ud, når italienske og spanske trænere står der i habit eller blazer. Men de har nu også noget bedre vejr. Selv Vialli (Chelseas italienske træner) må ty til en nylonjakke en gang imellem. Med fare for at give vores ry for at være snobbede unødvændig næring, vil jeg da godt overveje noget mere stiligt. Når vejret vel og mærke er til det!"
Det kan godt være, at Kim Brink må arbejde meget. Men han er også heldig. Han kan beskæftige sig med det, han elsker mest af alt: Fodbold. Og nu kan vi ikke holde den længere. Stille og roligt begynder vi at snakke om holdet og om forårssæsonen. Kim tager ivrigt kuglepennen og begynder at fortæller hvordan holdet gerne skal til at spille. Og det var ikke meningen med vores snak. Den stopper derfor her.
(fra Byens Hold-avisen, marts 2000)
