Parreira-historien er en and
13/04 2000 00:00
- og man skal ikke tro på alt, hvad man læser...
Mange må have spærret øjnene op, da der på TV3’s tekst-TV torsdag aften blev meldt ud, at den brasilianske træner Carlos Alberto Parreira skulle være på vej til Danmark for at træne F.C. København. Nyheden blev også bragt på Jyllandspostens hjemmeside, og henviste til en artikel fra fredagens Tipsbladet.
Det skulle være "flere brasilianske pressekilder", der satte Parreira i forbindelse med F.C. København, meldte Jyllandsposten. I disse pressekilder "florerer navnet FC København i forbindelse med, at den tidligere succestræner skal have nyt job".
Da Tipsbladet udkom fredag kunne man så læse den fulde artikel, og den melder kun, at rygtet ikke kan bekræftes. Her på FCK’s officielle site kan vi så gå et stykke videre og slå helt fast, at historien er fri fantasi, og at Carlos Alberto Parreira overhovedet ikke er på vej til FCK.
Rygterne hørte sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm først om, da en ung journalist ringede for et par dage siden og fortalte, at man havde hørt en historie i Sydamerika om, at Parreira skulle til København, og om man kendte noget til det - Holmstrøm svarede, at det gjorde han ikke, og så enedes man om at der nok ikke var noget i den historie.
Ikke desto mindre gik pressen i gang med at bringe historien videre, kun ugen efter at Holmstrøm i Løvetimen blankt kunne afvise en usand påstand fra FIFA-agent Vincenzo Morabito om, at han var blevet bedt om at finde en ny træner til F.C. København.
På TV3’s tekst-TV stod det nærmest, som om det var en given ting, at Parreira skulle være klar for FCK, og det må siges at være en fjer, der er blevet til fem høns - Tipsbladets artikel nøjes dog med at hævde, at der faktisk skal være en henvendelse til Parreira fra Danmark, og via en udelukkelsesmetode at regne sig frem til, at det er F.C. Københavns henvendelse. Det siger alt om hvor hurtigt en historie kan vokse.
Vi skyder med glæde denne bemærkelsesværdige, men ikke særlig indholdsrige historie i sænk, for den har intet på sig. Men det er ingen hemmelighed, at skulle man kommentere alle de løse rygter, der florerer i pressen, så ville der stort set ikke blive tid til andet.
"Når det drejer sig om rygter om spillere og andre vigtige tildragelser er der så meget i omløb, at man en gang i mellem undrer sig over, hvor det kommer fra", siger Holmstrøm om rygtesværmen. "Det er helt ude i den blå luft. Så er der noget, som godt kunne være sandsynligt, men det bliver der ikke noget ud af. Og endelig er der de ting, som godt kan være rigtige."
"Men nuancerne dækker over et kæmpe spektrum, og det er umuligt i denne branche, med så megen medieopmærksomhed, at kommentere alt sammen. Derfor er man nødt til at have den kommentar generelt, at hvis der er noget om det skal vi nok fortælle det. Jeg vil meget nødigt være forpligtet til at kommentere ethvert rygte, der bliver bragt på markedet; det kan jeg simpelthen ikke", slutter Holmstrøm.