Delaney matchvinder i sit comeback
Efter en glimrende københavnsk indledning på kampen fik gæsterne alt for meget plads i feltet, da de første gang var oppe og true vores forsvar, og det udnyttede Tobias Bech til at sparke bolden fladt ind ved stolpen.
Vi svarede dog fint igen rent offensivt, men defensivt var der for meget usikkerhed, og midt i halvlegen var vi tæt på at komme bagud efter, da Bech missede et indlæg tæt under tomt mål.
To minutter senere udlignede Diogo Goncalves dog på et straffe begået mod Viktor Claesson, men fem minutter efter kostede usikkerheden bagude dyrt igen, da Mads Emil Madsen bragte AGF foran 2-1.
Kort før pausen var Orri Óskarsson tæt på at udligne, men nåede lige akkurat ikke Claessons indlæg, så vi gik skuffede til pause bagud 1-2.
Orri var igen lige ved og næsten, da Jordan Larsson otte minutter efter pausen spillede ham fri efter et forrygende kontraløb, men løverne kæmpede videre og blev belønnet i 73. minut. Frederik Tingager fejlbedømte en lang Diks-fremlægning, og Orri rundede Jesper Hansen og udlignede fra spids vinkel.
Og så kunne det næsten ikke været endt smukkere på denne Delaney-comebackdag, hvor han kom ind efter en times spil - og scorede sejrsmålet i 78. minut, da han headede et Elyounoussi ind ved den ene stolpe!
Tak for fantastisk opbakning herinde, hvor 28.283 tilskuere igen fik et forrygende drama mellem FCK og AGF!
Hjemmekampe igen torsdag og søndag
Allerede på torsdag kl. 19 er der kamp i Parken igen, når vi spiller returkamp mod FC Bruno's Magpies, og søndagen efter kommer Randers FC på besøg. Find ledige pladser her.