Kampreferat: Københavnsk comeback med vilje, energi - og lækkert hår

Sæsonens første hjemmekamp blev en følelsesladet affære! Ikke kun fordi vi kom gennem hele følelsesregistret ved to gange at være bagud og vinde alligevel – men også fordi to store fodboldpersonligheder kom i centrum på hver sin måde.

Først med den alt for tidlige afsked med skadeplagede David Khocholava, som fik en varm, rørende og fortjent hyldest på banen en halv time før kickoff – og efter kampen også blev hyldet varmt og længe foran Sektion 12, hvor vi nok skal få ham at se mange gange fremover!

Siden sørgede Thomas Delaney også for, at hans FCK-comeback blev både mindeværdigt og kampafgørende, da han med et ”jeg-skal-fandeme-først-på-den-bold-hovedstød” scorede det mål, der viste sig at blive sejrsmålet!

De to hold
Den hjemvendte helt indledte dog på bænken, da Jacob Neestrup indledte med samme 11, som i sæsonpremieren i Lyngby, dvs Trott – Huescas, Diks, Garananga, Meling – Claesson, Falk, Diogo – Larsson, Óskarsson, Elyounoussi.

AGF ændrede på to pladser fra deres 1-1 hjemme mod Midtjylland, Eric Kahl og Frederik Brandhof startede i stedet for Jonas Jensen-Abbew og Nicolai Poulsen.

Allerede efter 20 sekunder mistede AGF bolden på midten, og det var lige før, at Orri Óskarsson kom fri af bagkæden, inden Frederik Tingager afværgede. De næste 5-10 minutter indikerede, at AGF ikke kom til Parken med en bundsolid defensiv, men her bagefter må vi nok indrømme, at vi selv stjal billedet i den henseende…

Men vi fik en virkelig god FCK-start, hvor vi sad helt på dem, bevægede os godt, og hele tiden havde en mand at spille, mens de halsede bagefter.

AGF foran i 13. minut
Kampbilledet ændrede sig dog i 13. minut, da de for første gang var oppe i vores felt, og Mikael Anderson snød Birger Meling i to omgange, hvorefter Tobias Bech fik tid og plads til at trække sig fri og sparke bolden ind tæt på nærmeste stolpe.

Lidt efter ville Elyounoussi – og et par tusind tribunedommere – gerne have straffe til nordmanden, da han fikst trak og faldt ind i feltet mellem Felix Beijmo og Tobias Bech, men dommer Lasse Graagaard og VAR-vognen skønnede, at Beijmo ikke havde ulovligt meget fat i trøjen med 10-tallet.

Vi havde stadig det meste af spillet, og i 24. minut var det ikke langt fra, at Orri udlignede, da Claesson spillede ham i højre side af feltet med en brystkasse-aflevering, men islændingen kom ud i en lidt spids vinkel og skød et par meter forbi den fjerneste stolpe.

Minuttet efter var AGF endnu tættere på, da Mads Emil Madsen stjal bolden fra Garananga ude i siden, og Mikael Andersen slog den tæt ind foran, hvor Tobias Bech kom glidende og på en eller anden måde styrede bolden forbi tomt mål fra et par meters afstand.

1-1 på straffe
I stedet fik vi straffe 45 sekunder senere… På et Birger Meling-indlæg gik Rodrigo Huescas i duel med Gift Links inde foran mål, og da Viktor Claesson opsnappede bolden og prøvede at trække sig fri til skud, blev han kantet af Gift Links.

Links mente tydeligvis, at Claesson filmede, og AGF-lejren rasede bagefter, men dommer Graagaard pegede på 11-meter pletten, og Diogo Gonvalves eksekverede endnu engang, selv Jesper Hansen var helt ude ved stolpen efter hans flade, velplacerede inderside.

Så var vi med igen, men defensivt var vi stadig for usikre, og få minutter senere blev Munashe Garananga overløbet af Mikael Anderson, men AGF kom ikke til afslutning, inden Jordan Larsson afværgede til hjørne.

Det førte til et Beijmo-indlæg, som Orri Óskarsson satte hovedet på – måske overrasket over, at Mohamed Elyounoussi ikke clearede den foran ham – og uheldigvis røg bolden lige ned for fødderne af Mads Emil Madsen, der firsttimede den op i krogen blot fire minutter efter vores udligning.

Siden fulgte en lidt urolig periode, som AGF dominerede, og hvor der igen var lidt misforståelser i vores bageste rækker, men uden at de straffede os yderligere.

Til gengæld var vi meget tæt på udligning i 44. minut, da Rasmus Falk spillede Claesson i højre side af feltet, men inde foran fik Orri ikke ram på indlægget, der kom i en lidt svær højde. Men trods alt en god aktion at gå til pause med, efter en første halvleg på godt og ondt.

Fem minutter efter pausen fik Nathan Trott ikke fik fat i en århusiansk dødbold, og Claesson var ved at heade bolden i eget net, men heldigvis – og nok også tilfældigvis – gik den tæt forbi mål.

Vi svarede igen med en stor kontrachance efter 53 minutter, hvor Jordan Larsson løb fri i højre side og spillede chancen større i feltet med en aflevering til Orri, men Mikael Anderson nåede at tackle ham i skudøjeblikket.

Herefter kom Magnus Mattsson ind for Diogo og bragte ny energi til den offensiv, som vi havde hårdt brug for til at vende det truende nederlag. Efter en time kom også Victor Froholdt og Thomas Delaney ind, og så skete der for alvor ting og sager, og deres første aktion viste vejen.

Efter at Trott havde grebet en AGF-dødbold, satte han hurtigt spillet i gang ved at kaste bolden ud til Delaney, som slog en fremragende lang pasning til Froholdt. Han løb fra indskiftede Jonas Jensen-Abbew og trak sig ikke en centimeter, da Jesper Hansen kom farende ud i ham uden for feltet med strakt ben. Froholdt nåede dog ikke at komme på skudhold, inden Jensen-Abbew kom tilbage og afværgede.

Kampen var nu til en ret åben slagudveksling med masser af dueller rundt om på banen, og den stod på den berømte vippe, da vi tog hul på de sidste 20 minutter.

Orri-udligning til 2-2
Meget kan man sige om vores defensive fejl i 1. halvleg, men som tidligere nævnt lavede AGF også en del i starten, og i 73. minut gik Frederik Tingager helt galt af en lang Diks-fremlægning, så Orri løb fri, rundede Jesper Hansen og udlignede fra spids vinkel.

3-2 på energimål af Delaney
Hvis vi ikke vi allerede havde troen på sejr, så fik vi den i hvert fald nu, og selvfølgelig måtte det komme fra den hjemvendte helt, som fansene for længst havde sendt til tops i afstemningen om Man of the Match, inden han i 78. minut fik Parken til at eksplodere i ekstase.

Elyounoussi slog et indlæg fra venstre side, og mens Jensen-Abbew blev stående på flade fødder, så steg Delaney til vejrs og blev hængende, lidt længere end det burde være muligt, over græsset på hans elskede hjemmebane og kanaliserede al sin vilje, energi og erfaring i at sætte panden til bolden og dirigere den ned i græsset og i mål helt ude ved stolpen, hvor Jesper Hansen ikke nåede ud, før det var for sent til at spolere en eventyrlig afslutning på aftenens drama!

Ingen AGF-chancer til sidst
Der blev spillet et kvarter mere, hvor Lukas Lerager og Amin Chiakha kom ind for Falk og Orri, og nu måtte det jo bare ikke gå galt, for så ond kan fodbold ikke være, når Delaney nu kunne blive matchvinder i sit comeback mod netop det hold, han både spillede sin første og seneste Superligakamp mod i henholdsvis 2009 og 2016.

Men det blev lidt febrilsk, mens AGF gjorde hvad de kunne, og er der ikke tit faldet afgørelser langt inde i overtiden, når vi har mødt dem? Jo, men ikke denne gang.

Det bedste tilbud havde Elyounoussi faktisk i 87. minut, men hans sidste træk i venstre side af feltet blev en anelse for langt, og han sparkede i sidenettet.

AGF kom nemlig ikke til noget som helst i de små fem minutters tillægstid. De kastede ellers Tingager frem, og en enkelt gang kom han højest på et indlæg, men indskiftede Sigurd Haugen var offside, da han prøvede et saksespark, som også gik forbi.

Ellers stressede vi dem højt og godt og tog, hvad der kom af lange bolde, så de ikke kom til reelle muligheder for at udligne.

Dermed sluttede det for tredje gang i træk 3-2 mellem de to hold – og for anden gang med os i sejrherrens rolle, så vi nu er de eneste sammen med Randers FC med max-point efter to runder. Så der er dømt topkamp, når vi får besøg af kronjyderne i Parken næste søndag!