FCK-fans i Parken

FCK-Randers: Dagen derpå

Comebacks
552 dage - så mange dage var der tilsammen gået, siden Roony, Lerager og Cornelius senest spillede turneringskampe, men alle tre fik comeback i går i det sidste kvarter.

"Det har jeg ventet på i lang tid!" lød det fra en glad Roony bagefter, hvor han flere gange vendte tilbage til flotte opbakning fra fansene, som råbte hans navn flere gange under kampen.

"Det var fedt, og også specielt for min familie og venner, som var her i dag, det kommer jeg ikke til at glemme!"

Der er stadig et stykke vej til mere spilletid, men nu er Roony for alvor i gang:

"Den første kamp i Mesterskabsspillet er ikke noget dårligt tidspunkt at komme tilbage på! Knæet har det godt, men det var lidt hårdt at komme ind på et tidspunkt, hvor vi var foran, og de skulle presse, så det blev meget løb og ikke så meget bold. Men jeg er glad og tilfreds, og nu skal jeg bare bygge på, så jeg kan spille nogle flere minutter."

Roony Bardghji
Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport

 

Ni runder igen

Superliga-stillingen


>> Læs kampreferat her


Fra én karantæne til en anden
Gabriel afsonede en spilledags karantæne, og næste søndag i Farum har Pantelis Hatzidiakos en karantænedag efter sin advarsel i går.


Syvende clean sheet
Randers havde fire afslutninger i kampen, deres laveste hidtil i sæsonen, og det bidrog til, at vi holdt vores syvende clean sheet i sæsonens 23 kampe, hvilket er flest af alle Superligahold.

Diant Ramaj havde kun en enkelt redning, da han efter en times tid gik ud i feltet og blokerede et hovedstød fra Mohamed Touré.

>> Neestrup: En vigtig sejr

Diant Ramaj
Diant Ramaj havde mange gode afleveringer op ad banen. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Carlsbergs Man of the Match: Magnus Mattsson
Matchvinder Mattsson blev også vinder af fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match med ca. 30 % af stemmerne. På de næste pladser fulgte Victor Froholdt og Birger Meling.

Magnus Mattsson Carlsberg Man of the Match


Set fra Randers-lejren
"Den første halve time er voldsomt svær for os," sagde cheftræner Rasmus Bertelsen til klubbens hjemmeside. 

"vi kan ikke rigtig komme ud af deres pres, vi får ikke spillet nogle bolde ned bag ved dem, så vi kan bruge vores angribere, så det bliver lidt for meget overlevelse. Så får vi lige justeret lidt og kommer til pause i en lidt bedre forfatning, men 2. halvleg blev heller ikke for alvor godt."

"Vi kan sige, at vi stadig var tæt på ud fra måltavlen. Fordi går det hovedstød ind, som Touré har, så er der jo en chance for, at vi kan tage afsted med et point, men vi må også sige, at FCK var et par skridt bedre end os i dag."

Pantelis Hatzidiakos
Pantelis-aktion i Randers-feltet under et FCK-hjørne. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport

 

Kampstatistik

Kampstatistik

 

Kampstatistik