Magnus Mattsson

Mattsson matchvinder: 1-0 over Randers

Løverne satte sig på kampen fra første fløjt og havde flere chancer til at komme foran, inden Magnus Mattsson efter 20 minutter headede et indlæg fra Rodrigo Huescas i nettet.

Siden kom Randers lidt mere med i kampen, men uden på noget tidspunkt at udfordre Diant Ramaj & co., og i stedet sluttede vi halvlegen med endnu et tungt tryk, og efter en stor chance til Elias Achouri dundrede Victor Froholdt bolden på overliggeren i tillægstiden!

Efter pausen var kampen mere lige, og vi kom ikke frem til meget, der kunne fordoble føringen, men tillod heller ikke gæsterne at komme til farlige situationer.

Ti minutter før tid fik Roony Bardghji og Lukas Lerager comeback - og i slutsekunderne også Andreas Cornelius - og var med til at køre en velfortjent sejr hjem, som reducerede afstanden til førstepladsen fra fire til et point.

Carlsberg Man of the Match
Magnus Mattsson blev både matchvinder og en sikker vinder i fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match.

22.979 tilskuere var på plads i aften - tak for støtten. Og på gensyn om et par uger, når der er Derby i Parken - søndag den 5. april, kl. 14.00!


Start-11: Ramaj – Huescas, Diks, Hatzidiakos, Meling – Larsson, Clem, Froholdt, Achouri – Mattsson, Chiakha

Slut-11: Ramaj – Huescas, Diks, Hatzidiakos, Meling – Roony, Lerager Froholdt, Achouri – Claesson, Cornelius