
Kampdag: FCK-Randers FC
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. På torsdag er det et år siden, at eks-FCK'eren Daniel Amartey spillede sin seneste turneringskamp - men for hvilken tyrkisk klub?
2. Nævn de tre seneste FCK-spillere, der har haft rygnummer 3
3. Hvilken af disse klubber har ikke en hest i sit klublogo: Juventus, Chievo Verona, Derby County, Ipswich Town eller Hjallerup IF?
4. Hvor mange danske spillere var i de 12 startopstillinger i den sidste runde af Superliga grundspillet: ca. 45%, ca. 50 % eller ca. 55%?
5. Fire af vores 11 mål i 2025 er scoret på hovedstød - af hvem og mod hvem?

Afstanden kan forkortes
Søndagens resultater ændrer ikke på vigtigheden af at vinde i aften, men efter Midtjyllands nederlag til Brøndby kan vi reducere afstanden fra fire til ét point - men Randers skal også vinde, hvis de skal fastholde fjerdepladsen.
Næste runde skal vi til Farum søndag kl. 18, mens Randers får besøg af FC Midtjylland allerede fredag aften.

Korte facts
Vores næste mål mod Randers er nr. 100 mod dem i alle turneringer.
Gabriels karantæne er vores anden i 3F Superliga denne sæson. Marcos Lopez afsonede to dage i september (runde 8 og 9) for sin udvisning mod Brøndby. Sidste sæson havde Diogo Goncalves, Elias Achouri og Elias Jelert Superliga-karantænedage i henholdsvis runde 17, 24 og 30 (alle for advarsler).
Roonys sidste turneringskamp var den 21. april 2024, hjemme mod Silkeborg, hvor han blev udskiftet efter 84 minutter. En uge efter sad han på bænken i 3-2-sejren hjemme mod AGF, og herefter blev han knæskadet til træning.
Andreas Cornelius, der også er med igen efter en skadepause, var senest i kamp i udekampen mod Rapid Wien den 19. december, hvor han blev indskiftet midt i 2. halvleg. Dermed var han på banen i alle 20 turneringskampe, siden hans comeback i midten af september 2024.

Dommerne
Dommer: Jonas Hansen
Linjedommere: Deniz Yurdakul og Amir Sabic (ændring: Daniel R. Krogstrup isf Amir Sabic)
Fjerde dommer: Svend Funder
VAR & A-VAR: Lasse Læbel Graagaard og Danny Kolding
Kort og karantæner
Karantæne: Gabriel Pereira, FCK
Karantænefare FCK: Pantelis Hatzidiakos ved næste advarsel samt Rodrigo Huescas og Victor Froholdt, hvis den giver mindst seks strafpoint
Karantænefare RFC: John Björkengren ved næste advarsel samt André Rømer og Florian Danho, hvis den giver mindst seks strafpoint
TV
Du kan se kampen på TV2 SPORT X & TV2 Play
Svar på kampdagsquiz
1. Besiktas
2. Denis Vavro, Pierre Bengtsson og Ludwig Augustinsson
3. Derby County
4. Ca. 45% (60 ud af 132)
5. Amin Chiakha 2 (hjemme og ude mod Heidenheim), Gabriel hjemme mod Chelsea og Viktor Claesson hjemme mod Sønderjyske
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)