Så er julespørgerunden nået til de to hurtige folk på flankerne - Carsten Fredgaard & Morten Bisgaard.
Julen tilbringes for Bisgaards vedkommende i Hadsten hos forældrene, hvor resten af familien også støder til. Fredgaard holder ligeledes jul med den nærmeste familie, og her er det Carstens mor i Allerød, der har fornøjelsen af at byde familien indenfor.
Begge familier skal konsumere and juleaften, dog pointerede Fredgaard at de i familien ikke nøjes med de normale 2-3 kilos ænder, men at de derimod skulle have KÆMPE ÆNDER på bordet tangerende til et Guiness Rekordbogs-forsøg.
Særlige juletraditioner byder på et kirkebesøg for Bisgaards vedkommende, mens Fredgaards familie som noget ganske specielt pynter et træ og stiller det midt i stuen?
En Gibson Les Paul (Slash) er Bisgaards største julegaveønske og for de uindviede er dette ensbetydende med en fed guitar. For Fredgaard er ønsket bedre vejr i Danmark, ligesom han slog fast, at den bedste julegave nogensinde for ham var et par varme sokker. Bisgaards bedste julegaveminde var det legendariske legetøj, playmobil.
Begge spillere ser den perfekte juleaften som indeholdende en masse hygge, god mad og for Bisgaards vedkommende også betragtelige mængder af rar knitrende sne.
Største ønske i det nye år, fodbolden foruden, er for Bisgaard at få lagt sidste hånd på drømmehuset, mens Fredgaard bare vil have det sjovt.
Begge spillere er rørende enige om hvem der er den perfekte julemand i F.C. Københavns trup - nemlig Bo Svensson. Fredgaard begrundede det med at de har nøjagtig det samme ho ho ho ho-grin, mens Bisgaard mente at Svenssons nys underskrevne kontrakt kandiderede ham som årets julemand, hvis Svensson ellers forstår sådan en lille én!
Fck.dk's julegaveidé til Fredgaard: En bog om danske almene juletraditioner
Fck.dk's julegaveidé til Bisgaard: En paryk med lange sorte lokker han kan hive ned over øjnene når han jammer på spaden.