FCK-fans i Lyngby

Kampdag: Lyngby-FCK

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem scorede vores mål, da vi slog Lyngby i sæsonpremieren for præcis et år siden?

2. Hvilket eller hvilke af de europæiske hold, som vi mødte i Champions League sidste sæson (inkl. kval.kampe), blev nationale mestre sidste sæson?

3. Nævn de andre klubber end FCK, hvor Thomas Delaney har spillet - i rigtig rækkefølge i forhold til antal officielle kampe.

4. Seks spillere i dagens 20-mands trup kan få officiel debut i dag. Vi skal 10 år tilbage, før så mange debuterede i en Superligakamp - 0-0 i Silkeborg den 20. juli 2014. Hvor mange af de seks kan du huske/gætte?

5. Dagens fødselarer, Martin og Michael Johansen, spillede begge mellem 100 og 150 kampe for FCK - hvem af dem spillede flest?

FCK Away
Har du styr på, hvordan du viser dit FCK Away-medlemskort i aften? Alle billetkøbere til vores udeafsnit har fået en mail om overflytning til FCK Profil, og hvis ikke, så kontakt kundeservice@fck.dk.

Ellers kan du også i en overgangsperiode stadig logge ind på fckaway.dk og finde dit medlemskort. Desuden har vi også ekstra personale ved indgangene i Lyngby til at hjælpe, hvis det er nødvendigt.

FCK-fans i Lyngby
Ialt 9.546 var på stadion i Lyngby for et år siden. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


TV2 på banen igen
I aften kan du for første gang i 12 år se en FCK-superligakamp hos TV2. Kanalen viser den på TV2 Sport X og på TV2 Play, hvor du kan se den med pakken Favorit + Sport.

Vi skal dog kun tilbage til sæsonen 2021/22 for at finde de seneste FCK-kampe hos TV2, da de havde rettighederne til Conference League, så vores seneste TV2-kampe er PSV-kampene i marts 2022.

Vores seneste Superligakamp på TV2 er AC Horsens-FCK den 29. oktober 2012, som blev vist på TV2 Sport.

Et godt tidspunkt
Lyngbys Frederik Gytkjær tror på de kongeblås chance i aften:

"Jeg tror faktisk, at det er et fint tidspunkt at møde FC København på. Vi gjorde det samme i sidste sæson, og der spillede vi faktisk en rimelig jævnbyrdig kamp, hvor vi var tæt på at få et enkelt point. Holdene i Superligaen er måske ikke helt oppe i gear endnu, og det kan godt flytte nogle afgørende procenter, der sammenholdt med vores fans, kan blive afgørende. Vi tror på vores chance," siger Gytkjær til klubbens hjemmeside.

Mandage i Lyngby med seks forskellige trænere
Det er sjette gang, vi møder Lyngby en mandag, og sjovt nok er det hver gang med en ny cheftræner:
23.05.94 FCK-Lyngby 3-0 (Benny Johansen)
30.08.99 Lyngby-FCK 1-0 (Kim Brink)
09.04.01 Lyngby-FCK 0-0 (Roy Hodgson)
01.06.20 Lyngby-FCK 1-4 (Ståle Solbakken)
22.02.21 Lyngby-FCK 2-2 (Jess Thorup)
22.07.24 Lyngby-FCK ?-? (Jacob Neestrup)

Lukas Lerager
Lukas Lerager scorede sit første FCK-mål i vores seneste mandagskamp i Lyngby i februar 2021. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Dommerne
Dommer: Jakob A. Sundberg
Linjedommere: Deniz Yurdakul og Christian Ginderskov Hansen
Fjerdedommer: Simon Duerlund Rasmussen
VAR & A-VAR: Jonas Hansen og Kasper Madsen

Kort og karantæner
Karantæne & karantænefare: Ingen

TV
Du kan se kampen på TV2 Sport X & TV2 Play (m/Favorit & Sport), der sender optakt fra kl. 18.00.

Svar på kampdagsquiz
1. Valdemar Lund og Diogo Goncalves
2. Sparta Prag og Manchester City
3. Dortmund 88, Bremen 49, Sevilla 47, Anderlecht 25 og Hoffenheim 7
4. Stephan Andersen, Tom Høgli, Pelle Nilsson, Daniel Amartey, Steve De Ridder og Bashkim Kadrii
5. Martin spillede 146 kampe (1992-97), og Michael spillede 137 (1992-96)


(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, OPTA/StatsPerform, lyngby-boldklub.dk, transfermarkt.com)