Kampreferat: Clu vs. FCK
09/08 2012 00:30
F.C. København er for syvende sæson i træk sikker på europæisk gruppespil efter et drama af dimensioner i Brugge!
Mens belgierne stillede med præcis samme hold som i PARKEN for en uge siden, havde Ariël Jacobs ændret på en enkelt plads, idet Martin Vingaard startede inde som hængende angriber, mens Andreas Cornelius tog plads på bænken.
Hvis man havde forventet et belgisk stormløb fra starten, skulle det hurtigt vise sig, at man havde taget fejl. Tværtimod startede de henholdende og nærmest tøvende mod et veloplagt FCK-mandskab, der gik frisk til sagen. De første 5 minutter var hjemmeholdet stort set ikke over midten, mens gæsterne havde haft flere udmærkede angrebsopbygninger uden dog at komme til afslutninger, men til gengæld med mange gode tilbageløb og bolderobringer, når man havde mistet bolden.
Det stressede åbenbart belgierne en del, og det forplantede sig også til lægterne, hvor de fremmødte belgiske fans ikke var vildt begejstrede over den måde, deres helte indledte kampen på. Vingaard stod for den første egentlige afslutning med et langskud efter et kvarters tid, som dog ikke voldte keeper Kujovic problemer. Få minutter efter kom Kujovic dog i større problemer, da Santin fik en fin stikning i dybden fra Nicolai Jørgensen og tydeligvis overrumplede målmanden med tidligt i sit løb at prikke bolden mod mål, men desværre strøg den lige forbi mål.
Ærgerligt belgisk føringsmål
Herefter begyndte belgierne så småt at komme i omdrejninger, men stadig uden på nogen måde at true FCK-bagkæden, og man skulle hen til midt i halvlegen, før de fik deres første dødbold. Så var den til gengæld også dødbringende, og i øvrigt også dødærgerlig, for de fik den, da TK headede upræcist tilbage til Wiland fra midten af egen halvdel, så han ikke kunne nå bolden, inden den gik over baglinjen. Refaelov sendte hjørnesparket indover, og venstrebacken Jordi Figueras snittede bolden over i det lange hjørne – og muligvis rettede Lars Jacobsen den yderligere af på vejen.
Det var absolut ikke lige det man havde ventet sig på baggrund af kampens første fjerdedel, men der gives ikke point for vilje og boldbesiddelse, og med europæisk kynisme havde hjemmeholdet i stedet udnyttet, at gæsternes markeringer ikke sad 100 % i skabet.
Ariël Jacobs' tropper lod sig dog på ingen måde ikke slå ud, men holdt sig til gameplanen, og omkring den halve time lignede det et lille straffe til Bolaños, da han trak ind i feltet fra højre side og blev tacklet af målscoreren Figueras, men den græske dommer Koukoulakis fløjte var tavs. Til gengæld levede han op til sit ry for at have en hurtig korthånd, men det vil nok heller ikke blive dét, man husker ham for efter i dag – men mere herom senere.
Begge hold havde bolden nogenlunde lige meget i de sidste 10-15 minutter af halvlegen, men belgierne havde de største chancer. Først da Meunier slap fri i højre side og slog et godt, fladt indlæg mod Tchite inde foran, men Sölvi Ottesen nåede godt ned og tackle, og Meunier sendte returbolden i sidenettet. Figueras nåede også at sende en farlig afslutning af sted inden pausefløjtet, da han igen var med oppe på hjørne og opfangede en københavnske clearing i udkanten af feltet.
God københavnsk indledning på 2. halvleg blev belønnet
Ariël benyttede pausen til at bede Vingaard og Nicolai Jørgensen bytte plads, så sidstnævnte kunne bringe lidt mere fysik op i angrebet ved siden af Santin. Belgierne stod for halvlegens første afslutning, da Tchite sendte et skud af sted, som Sölvi, og Koukoulakis hoppede ikke på belgierne appeller for hands.
I den anden ende var en forsvarer ved at overliste Kujovic, da han rettede et indlæg fra Nicolai Jørgensen af, som keeperen måtte vifte til et hjørne, som skulle vise sig at blive småfarligt. Jim Larsen fik ikke clearet, og i stedet fik Sölvi headet, men efter et mindre klumpspil i det lille felt fik belgierne raget kastanierne ud af ilden.
Lidt efter slap de igen med skrækken, da Sölvi fik headet endnu et godt Vingaard-hjørne ned til Claudemir, som desværre ikke fik bolden under kontrol tæt under mål, før Larsen lossede den væk. En endnu større mulighed fik Nicolai Jørgensen efter et lille kvarter, da den mere og mere aktive Bryan Oviedo brød godt igennem i venstre side og fandt ham i god position med en skrå tilbagelægning i feltet, men desværre ramte han ikke bolden ordentligt.
Men det bestyrkede indtrykket af en glimrende københavnsk indledning på halvlegen, der vidnede om god moral og tro på tingene – og efter 61 minutter blev det fortjent belønnet, da Nicolai Jørgensen fik fuldtræf og hamrede bolden op i målhjørnet. Optakten var en fin frispilning af Santin i højre side af feltet, hvor han trak forbi Donk og også forbi keeper Kujovic, som dog gik godt ud og afværgede. Bolaños opsnappede returbolden og sparkede mod mål, men Kujovic tog igen godt for sig, men da bolden gik ud til Nicolai, var det alle gode gange tre, og så blafrede det belgiske net til en forløsende dansk udligning.
Brugge hurtigt i front igen
Brugge svarede dog straks igen med en kæmpe chance, hvor Blondel satte hovedet på et indlæg fra højre og tvang Wiland til en fremragende redning på hans hårde og præcise hovedstød. Et par minutter senere var den svenske klassekeeper dog chanceløs, da Odjidja bragte belgierne i vinderposition. Hoefkens fik lidt for god plads i højre side, indlægget blev i første gang afværget af Sigurdsson, men Odjidja var over bolden som en høg og sparkede den over i det lange hjørne.
Refaelov havde et nærgående forsøg kort efter, der kunne have punkteret kampen, men i stedet viste københavnerne igen god moral ved at kæmpe sig tilbage i kampen. Oviedo og Vingaard spillede en flot 1-2 i venstre side, costaricaneren slog endnu et fornemt indlæg i feltet, men Bolaños’ afslutning strøg over mål.
Endnu et københavnsk comeback
Med 20 minutter igen kom Andreas Cornelius på banen i stedet for Vingaard, så Nicolai Jørgensen igen trak ud på venstre midt, og københavnerne havde på dette tidspunkt godt fat i den lange ende rent spillemæssigt. Og igen viste man stor effektivitet, når chancerne endelig bød sig, for 12 minutter før tid udlignede Bolaños til 2-2! I første omgang kom bolden ind i feltet fra Lars Jacobsen i højre side, men den endte hos Oviedo i modsatte side, og hans skudforsøg blev rettet af, så bolden i stedet endte hos Bolaños, der køligt firsttimede den i nettet.?
Så var det pludselig danskerne, der havde fordel, men der var rigeligt tid til en belgisk stor-offensiv, og den lod ikke vente længe på sig. De smed resolut et par offensive spillere ind, og så rullede det ene angreb efter det andet ellers ned mod løvernes mål. Fire minutter før tid var det nærmest et mirakel, at de ikke kom foran, da Wiland ikke fik ordentligt fat i en afslutning fra Meunier, så bolden i stedet hoppede og dansede hen på indersiden af stolpen – og den studsede hverken i mål eller hen til den helt fri Tchite, som ellers nærmest kunne have pustet den i mål, og i stedet kunne Sölvi og Wiland ved fælles hjælp få den væk fra farezonen.
Den vilde belgiske offensiv gav selvfølgelig blottelser bagude. Cornelius sled sig fri til en afslutning, som keeperen dog let tog sig af, og Bolaños nåede også at forspilde en stor kontrachance ved selv at afslutte i sidenettet i stedet for at spille på tværs.??
Vildt drama i overtiden
Der var lagt fire minutter til den ordinære spilletid, og de kom til at føles som fire timer… efter det første tillægsminut headede den netop indskiftede Lestienne nemlig bolden i nettet via den ene stolpe, men mens han stormede jublende op mod midten, stod linjevogteren med flaget oppe, og målet blev underkendt for offside. En kendelse, der siden skulle vise sig at være forkert…
Men der var stadig tid til en belgisk scoring, og de kastede alt frem, inklusive målmanden, og nåede også at fremtvinge både et frispark i højre side og et hjørnespark, men løverne stod distancen, og i de allersidste sekunder kunne Santin i stedet løbe op og trille bolden i det tomme mål præcis da uret rundede de 94 minutter.
Så brød jublen ellers løs i den danske lejr, for dels lever drømmen om Champions League-gruppespillet, men man er under alle omstændigheder sikre på at det mindst bliver Europa League-gruppespil. Dermed skal løverne ud i europæisk gruppespil for syvende sæson i træk!