Kampreferat: FCK vs. LOS
22/08 2012 00:45
Franskmændene farligst de første 15 minutter
Ariël Jacobs havde til aftenens opgør valgt at lade Nicolai Jørgensen spille oppe foran sammen med César Santin, ligesom i 2. halvleg i Brugge, og desuden var Bryan Oviedo placeret på venstre midt, mens den tredje ændring i forhold til Brøndby-kampen bestod i, at Wiland var tilbage i målet.
Franskmændene viste fra første fløjt, at de ikke var kommet til København for at fedte en 0-0’er hjem, og efter syv minutter kreerede de kampens første store mulighed, da Martin fikst spillede Salomon Kalou fri med en hælaflevering, men den tidligere Chelsea-spiller afsluttede ikke bedre end at Johan Wiland kunne afværge med en fodparade.
Minuttet efter så man TK i den første af mange solide bolderobringer, da han tacklede bolden fra en franskmand uden for deres felt, tog et træk og fyrede af fra distancen og tvang Mickaël Landreau ud i fuld længde for at parere. Bryan Oviedo havde lidt efter et langskudsforsøg, og siden udfordrede han gang på gang Lilles højre side med tempo og teknik – men desværre kom han også et splitsekund for sent, da han efter et kvarter tacklede Kalou nede i FCK-feltet, og efter en kort tøven pegede den kroatiske dommer på 11 meter-pletten.
Martin placerede bolden yderligt, men ikke hårdt nok til at passere Wiland, der dykkede til den rigtige side og snuppede hans forsøg til øredøvende jubel for hjemmepublikummet, der fra start diskede op med en fin lydkulisse i den Champions League-klædte Nationalarena.
Generelt god københavnsk 1. halvleg belønnet med 1-0-scoring
Efter en snes minutter var Oviedo på færde i den anden igen, hvor han snød Beria og slog et fornemt indlæg, som Santin var meget tæt på at kunne pande ind midt for mål, men i sidste øjeblik blev han generet af Digne. Københavnerne havde godt styr på begivenhederne, selv om franskmændene kom hurtigt frem over stepperne, når de fik bolden, men efter straffesparket spillede de sig ikke rigtig frem til noget specielt farligt nede hos Wiland & co. Og da Balmont på et tidspunkt var ved at kunne slippe fri i en kontra, så var den allestedsnærværende TK der igen med et godt tilbageløb og en bolderobring, der fik hans navn til at gjalde ned over græsset fra fansene.
Syv minutter før pausen stod han igen for en bolderobring nede omkring midten, og Lars Jacobsen kunne slå et millimeterpræcist indlæg i feltet midt mellem de to centerforsvarere, hvor Santin kunne dirigere bolden ind via den ene opstander med et præcist hovedstad, mens Landreau bare stod måbende og så på.
1-0 efter de første 45 minutter og et lille overtag i boldbesiddelse til københavnerne – men man fornemmede, at kampen langt fra var afgjort, for de boldsikre franskmænd var ikke til at spøge med, når de sendte 4-5 mand af sted i de offensive aktioner.
I pausen blev nyindkøbte Igor Vetokele præsenteret for fansene, og han kunne afsløre, at han får trøje nr. 9, som senest blev båret af Morten Nordstrand.
Hans nye holdkammerater kom udmærket ud til 2. halvleg, og med lidt held havde Nicolai Jørgensen spillet Oviedo helt fri i feltet med en godt set stikning, men en forsvarer nåede lige at komme på tværs. Lidt efter resulterede en tålmodig københavnsk angrebsopbygning i et indlæg fra Bolaños i højre side, som imidlertid lå for tæt på keeperen, og de næste par minutter gik med at franskmændene bare lå og spillede bolden frem og tilbage nede bagved, mens pibekoncerten fra tribunerne steg og steg. Men der var nok en bagtanke, for pludselig slog de til og så lå bolden oppe i den anden ende, hvor indskiftede Gueye afsluttede tæt forbi mål.
Fransk stormløb
Men det var kun begyndelse, for de næste 10-15 minutter fulgte et veritabelt fransk stormløb mod den københavnske forsvarsbastion. En hjørne-statistik, der sagde 2-0 til FCK i 1. halvleg, udviklede sig hurtigt til 7-2 i fransk favør, men heldigvis kom de ikke frem til de helt åbne chancer. Tulio de Melo, der har en fortid i AaB, havde en flugter, som Wiland snuppede ude ved den ene stolpe, men ellers kneb det lidt med at omsætte deres voldsomme pres til afslutninger. Men det brændte da på i feltet engang imellem, efterhånden som de pumpede høje bolde ind over til deres store folk.
Midt i halvlegen sendte Jacobs Andreas Cornelius på banen for en træt Santin, men stadig havde hjemmeholdet svært ved at få luft, for så snart de havde bolden jagtede 4-5 Lille-spillere hidsigt bolden. Et kvarter før tid stilnede stormen dog lidt af, et fladt, hårdt langskud fra Pierre Bengtsson var ikke langt fra den ene stolpe, og undervejs mellem venner og fjender kunne bolden såmænd også være blevet styret inden for målrammen. Lidt efter, da Thomas Delaney havde afløst Bryan Oviedo, fik løverne en stor kontramulighed, da Nicolai Jørgensen havde 2-3 mand med sig, men valgte at afslutte uden for feltet og skød forbi.
Løverne red stormen af og kørte sejren hjem
Også Vingaard kom på banen i stedet for Bolaños, og han fik en god frisparksmulighed en 10-12 meter uden for feltet, da Bengtsson var blevet løbet ned af Tulio, og hans frispark strøg tæt forbi den ene opstander. Franskmændene satte stadig ikke alt ind på at fremtvinge en udligning, men i overtiden viste de dog tænder igen og det blev nogen nervøse overtidsminutter, hvor de dog stadig tog sig tid til en udskiftning på et tidspunkt, hvor FCK havde målspark og oceaner af tid. De fik da heller ikke skabt noget, der kunne have givet udligning, og derfor har københavnerne et glimrende udgangspunkt med til Lille på onsdag i næste uge.
Men uha, hvis de spiller som de gjorde de 15-20 minutter i 2. halvleg, hvor de virkelig gav los i offensiven, så venter der en uhyggeligt spændende opgave derned. Men uløselig? Nix!