Kampreferat: FCK vs. Brø
18/08 2012 23:00
Man kalder det efterårs-sæsonen, men den sommer vi aldrig fik i juli har for alvor indfundet sig, så vejr- og baneforholdene var perfekte til sæsonens første New Firm. Stemningen på lægterne var også helt i top, i hvert fald på tre af dem, for der sad kun en halv snes Brøndby-fans på D-tribunen, hvor der af sikkerhedsmæssige årsager kun var adgang for fans, der medbragte børn under 12 år.
Løverne sendte hele 7 danskere på banen fra start, hvilket efterhånden hører til sjældenhederne, men bl.a. blev Johan Wiland, Bryan Oviedo og Christian Bolaños sparet. Dermed fik Kim Christensen chancen mellem stængerne, ligesom der var plads til både Vingaard og Nicolai Jørgensen på midtbanen. Brøndby havde Simon Makienok på bænken og indledte med kun Akpoveta helt fremme og Thygesen som hængende angriber.
Københavnerne var klart dominerende i kampens indledning, hvor Santin efter bare 3 minutters spil diskede op med et lækkert saksespark, men han var offside, da bolden blev headet frem til ham, og så var det godt det samme, at bolden tog stolpen og sprang i spil igen.
I det første kvarter rørte Kim Christensen vist dårligt nok bolden, og boldbesiddelsen hed noget i retning af 70-30. Efter 14 minutter sendte Santin Cornelius godt af sted i feltet, hvor han blev presset tæt af Goodson, men det unge angrebstalent brugte sin fysik godt og fik vendt amerikaneren væk og afsluttet, om end lige på Michael Tørnes.
Fem minutter senere sendte TK Santin af sted i venstre side, og han snød også Goodson med en stopfinte og lagde den skråt tilbage til Vingaard, men desværre en anelse upræcist, så kantspilleren ikke kunne trykke af.
Først efter 21 minutter fik gæsterne sendt et skud af sted mod Kim Christensen, da Mike Jensen fik lidt for god plads uden for feltet, mens hans afslutning var ikke noget problem for keeperen. Efter den halve time fik Kim Christensen dog helt andre problemer, da Krohn-Dehlis venstrefod lynede, men med en fremragende en-hånds-redning, fik han slået den hårde, udadskruende afslutning op på overliggeren.
Lidt efter forsøgte Mikkel Thygesen sig med en hæl-afslutning tæt under mål på et indlæg fra Rommedahl, og fem minutter før pausen var det igen tæt på, at gæsterne fik det vigtige første mål. Mike Jensen fandt Krohn-Dehli i fin position i feltet, men han prøvede at tage et træk, og så løb bolden fra ham.
Trods meget københavnsk boldbesiddelse var gæsterne således tættest på at score i de første 45 minutter, og Ariël Jacobs kan ikke have været helt tilfreds med, at hans spillere ikke skabte mere i feltet.
Kort efter pausen fik Krohn-Dehli igen sendt et lumsk skud af sted, som Kim Christensen med lidt besvær fik slået til hjørne, og herefter fulgte nogle minutter, hvor der virkelig kom tænding nede på banen. Først blev Nicolai Jørgensen nedlagt lige uden for feltet uden at få noget, og i stedet fik Vingaard advarsel for at nedlægge Goodson. Kort efter så Nicolai Jørgensen også gult for en eftertackling på Goodson, og bare et minut senere kom han igen i dommerens bog, men denne gang som kampens første målscorer. Optakten var et flot opspil i højre side, hvor Lars Jacobsen slog et godt indlæg mod fjerneste stolpe, hvor Cornelius hoppede højere end Randrup og headede bolden ind foran mål, og der var Nicolai hvor han skulle være og dirigerede med hovedet bolden ind ved den fjerneste stolpe.
Det første mål er normalt meget afgørende i disse New Firm-opgør, og hjemmeholdet fik også et godt rygstød af målet, mens det nu var Brøndbys tur til at indkassere et par advarsler for hårde frispark. Brøndby ventede overraskende længe med at sætte Makienok på banen, men løverne fik ikke udnyttet overtaget til at få det andet mål, der kunne have lukket og slukket definitivt.
Med 20 minutter igen var det tværtimod Brøndby, der kreerede en ganske god mulighed, men Krohn-Dehlis indlæg til den helt fri Mike Jensen var lige en anelse for høj til at han kunne nå den. Kort efter betød en misforståelse mellem Claudemig og Stadsgaard, at Akpoveta fik en pænt stor kontramulighed, men heldigvis skød han ved siden af i stedet for at spille Makienok, der nu var kommet på banen for at sætte mere power i gæsternes offensiv.
Ariël Jacobs skiftede kanterne mellem det 76. og 80. minut, hvor Bolaños og siden Oviedo afløste Vingaard og Jørgensen, men selv om man stadig havde bolden meget, så slog Brøndby til efter en dødbold i venstre side. Jens Stryger fik alt for god plads til at slå et indlæg til fjerneste stolpe, hvor Goodson trak sig helt fri og udplacerede Kim Christensen med et hårdt hovedstød.
En udligning bare seks minutter før tid er altid ærgerlig, og endnu mere ærgerligt var det, at Santin ikke fik sat en drømmetræffer ind i de døende sekunder af overtiden, da han midt i feltet kastet sig vandret i luften og flugtede et svært indlæg over mål. Men set over kampen som helhed kan man ikke indvende noget mod, at gæsterne fik det ene point med hjem, for mens københavnerne mistede momentum efterhånden som kampen skred frem, så blev Brøndby faktisk bedre og bedre.