Kampreferat: Han vs. FCK
21/10 2011 01:05
Roland Nilsson og trænerteamet havde valgt en utraditionel 4-1-4-1-opstilling med Thomas Delaney som defensiv ”midtbane-sweeper” bag en fire-mands-kæde, hvor Pape Pate Diouf indledte på venstrekanten, mens Dame N’Doye lå alene helt fremme.
En halv time før kampstart kunne man til sin store glæde høre ”Det er kampdag, klokken den er kvart i bold…” gjalde ud over højttalerne på AWD Arena – en fin og fair gestus over for de mange fremmødte FCK-fans, der skrålede lystigt med nede fra det sydvestlige hjørne af stadion. Et stort og flot stadion i øvrigt, bortset lige fra den detalje, at internettet på pressepladserne ikke virkede! Men det gjorde det heller ikke på Nou Camp sidste år, hvorimod der aldrig er problemer i Horsens, Haderslev og Herfølge…
Problemer var der også for københavnerne nede på banen, for hjemmeholdet kom blæsende for fulde gardiner i indledningen af kampen og lagde et tungt tryk på gæsterne, der kom til at stå meget langt tilbage på banen og sjældent var oppe omkring Hannover-feltet. Pape Pate Diouf havde dog flere udmærkede aktioner på venstrekanten, men den første egentlige aktion i feltet kom først efter godt et kvarter, da et Bolaños-indlæg fra højre blev plukket for næsen af N’Doye af den tyske keeper Zieler.
Men københavnerne smed generelt bolden for hurtigt væk i det opbyggende spil og måtte derfor ud i mange tilbageløb for at dæmme op for de kontrakvikke hannoveranere, som dog ikke spillede sig til de helt åbne chancer, men fyrede en del skud af fra distancen, som Wiland dog tog sig sikkert af.
Midt i halvlegen var det som om kampen jævnede sig lidt ud og blev mere lige, og gæsterne kom bedre med i spillet ude på banen – men det var en stakket frist, for kort før den halve time lagde hjemmeholdet igen et tungt pres oppe omkring FCK-feltet, hvor de hvidklædte havde svært ved at skille sig af med bolden, når man fik fat i den. Og det endte med, at Claudemir slog en tværpasning foran eget fejl, der uden tvivl var møntet på Johnny Thomsen, men den landede for fødderne af Christian Pander, der tæmmede den, tog sigte og sendte et vildt brækkende skud af sted, der fuldstændig snød Johan Wiland, der aldrig nåede at smide sig efter bolden, før den lå i netmaskerne.
Kort efter sendte norske ”Moa” Abdellaoue et listigt fladt skud af sted fra venstre side, som sneg sig lige uden om den fjerneste stolpe, og københavnerne virkede lidt groggy i resten af halvlegen. Konan Ya havde også et giftigt langskud tæt for bi mål, inden en slem fejl af Sölvi Ottesen banede vej for en hyperfarlig kontrachance til Jan Schlaudraff – men heldigvis hev Johan Wiland en fantom-parade frem og fik fat i bolden, da den rutinerede tysker prøvede at lobbe den over ham.
Inden pausen nåede Hannover at kombinere sig kvikt igennem endnu et par gange, men i begge tilfælde gik flaget korrekt for offside – et flag, som linievogteren i øvrigt havde måttet udskifte tidligere en halvlegen. En detalje, man ser alt for sjældent i moderne fodbold…
Efter pausen konstaterede stadionspeakeren, at ”begge mandskaber har ikke skiftet ud”, men hvad han ikke kunne vide var, at Roland Nilsson havde brugt pausen til at hanke gevaldigt op i sine spillere og justere en række af de ting, der ikke havde fungeret før pausen.
I de første minutter af halvlegen var det stadig Hannover, der pressede på, og Wiland var lidt i problemer på et indlæg fra Schlaudraff, som han ikke fik bokset godt nok væk, men løverne slap med skrækken. Men pludselig var Pierre Bengtsson strøget med frem i venstre side og sendte et farligt indlæg ind midt i feltet, hvor N’Doye var meget tæt på at nå frem og få hovedet på, og stille og roligt ebbede Hannover-offensiven ud, og gæsterne fik bedre og bedre greb om spillet.
Midt i halvlegen var københavnerne decideret spilstyrende, og N’Doye havde øjnet muligheden for en billig udligning med en afslutning fra omkring midterlinien, eftersom keeper Zieler stod langt i feltet. Desværre havde den ikke målretning.
Men kampbilledet var nu radikalt anderledes end i de første 45 minutter, og efter 66 minutter fik københavnerne tilmed deres første hjørnespark. Bolaños’ hjørnespark blev headet til et nyt hjørne, og inde foran kom N’Doye forrest og højest og pandede udligningen ind.
Så blev der stille på AWD Arenaen, undtagen i det aktive og flot støttende FCK-hjørne, der et par minutter efter var tæt på at kunne juble igen, da Grindheim fik en stor skudchance på kanten af feltet, men bankede bolden lige over.
TK havde tidligere afløst Claudemir, og nu kom Bryan Oviedo også ind i stedet for Diouf, alt i mens hjemmeholdet kæmpede hårdt for at komme tilbage i en kamp, der foregik på københavnske præmisser. Netop Oviedo fik en pænt stor chance, direkte på et præcist udspark fra Wiland, hvorefter costaricaneren sprintede fra forsvaret, men desværre måtte nøjes med hjørnespark.
Alt tegnede således lyst og lovende, indtil 9 minutter før tid, hvor Delaney fik en halvtynd advarsel for en tackling omkring midten, og tyskerne fik frispark. Det blev hamret op i feltet, og N’Doye fik kun clearet lige ud i fødderne på Sergio Pinto, der resolut piskede bolden fladt ind ved den ene stolpe. Et mål ud af ingenting, og egentlig ikke retfærdigt, sådan som kampen havde udviklet sig.
Men gæsterne gav ikke op, viste stor moral og kæmpede ufortrødent videre, og kort efter producerede N’Doye en fin hovedstødschance til TK, som imidlertid headede over. Seks minutter før tid kom Santin på banen i stedet for Grindheim, og brasilianeren skulle kun bruge 6 minutter på banen, før han skaffede en supervigtig – og fortjent – udligning, da han lige akkurat fik bolden prikket forbi keeperen med fart nok på til at den kunne kravle ind over målstregen.
Dermed er puljen i høj grad åben endnu, og københavnerne har selv mulighed for at spille sig videre fra gruppespillet. Og dertil kommer et stærkt comeback i en svær europæisk udekamp mod et Bundesliga-mandskab, hvilket kun kan gavne moralen og selvtilliden inden de næste opgaver i den hjemlige liga og pokalturnering.
En halv time før kampstart kunne man til sin store glæde høre ”Det er kampdag, klokken den er kvart i bold…” gjalde ud over højttalerne på AWD Arena – en fin og fair gestus over for de mange fremmødte FCK-fans, der skrålede lystigt med nede fra det sydvestlige hjørne af stadion. Et stort og flot stadion i øvrigt, bortset lige fra den detalje, at internettet på pressepladserne ikke virkede! Men det gjorde det heller ikke på Nou Camp sidste år, hvorimod der aldrig er problemer i Horsens, Haderslev og Herfølge…
Problemer var der også for københavnerne nede på banen, for hjemmeholdet kom blæsende for fulde gardiner i indledningen af kampen og lagde et tungt tryk på gæsterne, der kom til at stå meget langt tilbage på banen og sjældent var oppe omkring Hannover-feltet. Pape Pate Diouf havde dog flere udmærkede aktioner på venstrekanten, men den første egentlige aktion i feltet kom først efter godt et kvarter, da et Bolaños-indlæg fra højre blev plukket for næsen af N’Doye af den tyske keeper Zieler.
Men københavnerne smed generelt bolden for hurtigt væk i det opbyggende spil og måtte derfor ud i mange tilbageløb for at dæmme op for de kontrakvikke hannoveranere, som dog ikke spillede sig til de helt åbne chancer, men fyrede en del skud af fra distancen, som Wiland dog tog sig sikkert af.
Midt i halvlegen var det som om kampen jævnede sig lidt ud og blev mere lige, og gæsterne kom bedre med i spillet ude på banen – men det var en stakket frist, for kort før den halve time lagde hjemmeholdet igen et tungt pres oppe omkring FCK-feltet, hvor de hvidklædte havde svært ved at skille sig af med bolden, når man fik fat i den. Og det endte med, at Claudemir slog en tværpasning foran eget fejl, der uden tvivl var møntet på Johnny Thomsen, men den landede for fødderne af Christian Pander, der tæmmede den, tog sigte og sendte et vildt brækkende skud af sted, der fuldstændig snød Johan Wiland, der aldrig nåede at smide sig efter bolden, før den lå i netmaskerne.
Kort efter sendte norske ”Moa” Abdellaoue et listigt fladt skud af sted fra venstre side, som sneg sig lige uden om den fjerneste stolpe, og københavnerne virkede lidt groggy i resten af halvlegen. Konan Ya havde også et giftigt langskud tæt for bi mål, inden en slem fejl af Sölvi Ottesen banede vej for en hyperfarlig kontrachance til Jan Schlaudraff – men heldigvis hev Johan Wiland en fantom-parade frem og fik fat i bolden, da den rutinerede tysker prøvede at lobbe den over ham.
Inden pausen nåede Hannover at kombinere sig kvikt igennem endnu et par gange, men i begge tilfælde gik flaget korrekt for offside – et flag, som linievogteren i øvrigt havde måttet udskifte tidligere en halvlegen. En detalje, man ser alt for sjældent i moderne fodbold…
Efter pausen konstaterede stadionspeakeren, at ”begge mandskaber har ikke skiftet ud”, men hvad han ikke kunne vide var, at Roland Nilsson havde brugt pausen til at hanke gevaldigt op i sine spillere og justere en række af de ting, der ikke havde fungeret før pausen.
I de første minutter af halvlegen var det stadig Hannover, der pressede på, og Wiland var lidt i problemer på et indlæg fra Schlaudraff, som han ikke fik bokset godt nok væk, men løverne slap med skrækken. Men pludselig var Pierre Bengtsson strøget med frem i venstre side og sendte et farligt indlæg ind midt i feltet, hvor N’Doye var meget tæt på at nå frem og få hovedet på, og stille og roligt ebbede Hannover-offensiven ud, og gæsterne fik bedre og bedre greb om spillet.
Midt i halvlegen var københavnerne decideret spilstyrende, og N’Doye havde øjnet muligheden for en billig udligning med en afslutning fra omkring midterlinien, eftersom keeper Zieler stod langt i feltet. Desværre havde den ikke målretning.
Men kampbilledet var nu radikalt anderledes end i de første 45 minutter, og efter 66 minutter fik københavnerne tilmed deres første hjørnespark. Bolaños’ hjørnespark blev headet til et nyt hjørne, og inde foran kom N’Doye forrest og højest og pandede udligningen ind.
Så blev der stille på AWD Arenaen, undtagen i det aktive og flot støttende FCK-hjørne, der et par minutter efter var tæt på at kunne juble igen, da Grindheim fik en stor skudchance på kanten af feltet, men bankede bolden lige over.
TK havde tidligere afløst Claudemir, og nu kom Bryan Oviedo også ind i stedet for Diouf, alt i mens hjemmeholdet kæmpede hårdt for at komme tilbage i en kamp, der foregik på københavnske præmisser. Netop Oviedo fik en pænt stor chance, direkte på et præcist udspark fra Wiland, hvorefter costaricaneren sprintede fra forsvaret, men desværre måtte nøjes med hjørnespark.
Alt tegnede således lyst og lovende, indtil 9 minutter før tid, hvor Delaney fik en halvtynd advarsel for en tackling omkring midten, og tyskerne fik frispark. Det blev hamret op i feltet, og N’Doye fik kun clearet lige ud i fødderne på Sergio Pinto, der resolut piskede bolden fladt ind ved den ene stolpe. Et mål ud af ingenting, og egentlig ikke retfærdigt, sådan som kampen havde udviklet sig.
Men gæsterne gav ikke op, viste stor moral og kæmpede ufortrødent videre, og kort efter producerede N’Doye en fin hovedstødschance til TK, som imidlertid headede over. Seks minutter før tid kom Santin på banen i stedet for Grindheim, og brasilianeren skulle kun bruge 6 minutter på banen, før han skaffede en supervigtig – og fortjent – udligning, da han lige akkurat fik bolden prikket forbi keeperen med fart nok på til at den kunne kravle ind over målstregen.
Dermed er puljen i høj grad åben endnu, og københavnerne har selv mulighed for at spille sig videre fra gruppespillet. Og dertil kommer et stærkt comeback i en svær europæisk udekamp mod et Bundesliga-mandskab, hvilket kun kan gavne moralen og selvtilliden inden de næste opgaver i den hjemlige liga og pokalturnering.
