Kampreferat: Sta vs. FCK

Det var omkring 20 grader i Liege, da den græske dommer Kakos fløjtede kampen i gang. Standards startelver afveg lidt fra ”standard-opstillingen”, da de havde bænket et par af deres normale offensivspillere. Det afholdt dem dog ikke fra straks at komme blæsende i en intens lydkulisse med opskruet volumenknap, og allerede efter 4 minutter fik Claudemir gult kort, da han nedlagde en modstander et par meter uden for eget felt. En rigtig god skudposition, men Santin ofrede sig ved, på hockeymåden, at kaste sig ned og blokerede det hårde frispark.

Og så var det ellers slut med den storm-offensiv! Gæsterne fik stille og roligt greb om tingene og kørte bolden fornuftigt rundt i rækkerne uden at satse alverden på at komme til afslutninger, men Bolaños fik dog sendt et udmærket venstrebens-langskud af sted, som dog blev blokeret af en forsvarer. Ellers skete der ikke alverden rent chancemæssigt i det næste kvarters tid, men efter en snes minutters spil kørte Santin godt rundt med landsmanden Felipe i Liege-feltet, men slap ikke fri og lagde i stedet bolden godt til rette for Bengtsson, hvis afslutning dog gik over mål.

Lidt efter fik César selv en skudchance, efter at Grindheim energisk havde tacklet bolden fra en belgier uden for feltet, men han ramte den lidt skævt, så den ikke blev nogen trussel for den tyrkiske keeper Bolat i Liege-målet.

Efter dansk dominans i første halvdel af halvlegen kom Liege spillemæssigt bedre med, og det sidste kvarters tid var ret lige – men chancemæssigt var de danske mestre en tand skarpere. Det blev understreget efter 36 minutter, da Claudemir sparkede et fladt Bengtsson-indlæg i netmaskerne, men jubelen blev kortvarig. Liniedommeren vinkede nemlig offside på Delaney, der da også stod i offside-position, men ikke var i nærheden af at røre bolden. Den situation skal nok blive diskuteret meget i den kommende tid, for det kunne måske have givet kampen et noget andet forløb.

Københavnerne fastholdt initativet i resten af halvlegen og kørte den så effektivt hjem med langvarig boldbesiddelse og fin kontrol, at de notorisk utålmodige belgiske fans gik i gang med en større, der lød som om den var rettet mere mod deres egne spillere end mod de limegrønne løver.

Så egentlig så det hele ganske godt ud! Efter pausen satte Standard den farlige Tchite på banen i stedet for Buzaglo, og det var lidt af en saltvandsindsprøjtning til den ellers pauvre  offensiv. Og denne gang blev trykket mere langvarigt end i begyndelsen af kampen. Efter 8 minutter lignede det dog et straffe i den anden ende, da Santin helt klart blev ramt af Felipe i feltet, men dommer Kakos’ fløjte var irriterende tavs, da Santin gik omkuld i græsset og råbte på straffespark.

Belgierne masede ufortrødent på uden rigtig at være skarpe, men deres pres blev alligevel belønnet på lidt af en tilfældighed, da Grindheim ikke fik ramt en clearing i eget felt godt nok. Bolden endte lige uden for feltet, hvor Luis Seijas med en frisk venstre-flugter sparkede bolden i nettet helt ude ved stolpen, hvor Wiland ikke kunne nå ud.

Set med danske øjne en rigtig ærgerlig scoring, for det var lige det kick, belgierne havde brug for. Ellers kunne man godt forestille sig, at kræfterne var sluppet op i takt med tilskuernes tålmodighed. Nu blev det op af bakke for danskerne, der heller ikke havde marginalerne med sig, da N’Doye kort efter gik omkuld på baglinien efter at have snydt to mand med en elegant helfinte for siden at blive tacklet – lovligt, mente Kakos i modsætning til senegaleseren.

Midt i halvlegen sendte Roland Nilsson friske kræfter på banen i form af TK for Delaney og Pape Pate Diouf for Santin, men man nåede aldrig at profitere af denne udskiftning, inden belgierne slog til igen og øgede til 2-0. Et hjørne fra venstre blev snittet videre til hjørnet af det lille målfelt, hvor Felipe var løbet i position, og han fik tid og plads til en tæmning, inden han piskede læderkuglen ind via underkanten af overliggeren.

Det afgjorde reelt kampen, for resten af tiden var nærmest spil til ét mål, og det virkede nærmest som om belgierne kunne gå på vandet, mens københavnerne havde meget tunge ben. Og det blev ikke ved de 2-0. 12 minutter før tid brændte Berrier et kæmpe tilbud, da hans afslutning blev rettet af til et hjørne, men det pandede Kanu kraftfuldt i nettet fra kanten af det lille felt.

Løverne forsøgte at flytte spillet lidt frem mod slutningen og kom også til en enkelt god mulighed, men N’Doye havde hånd på da han prøvede at kontrollere bolden tæt under mål, og så hjalp det ikke, at Diouf stod klar til at sparke bolden ind.

Mens københavnerne forgæves jagtede en reducering, lod Standard lod derimod bare tiden gå, og da Kakos fløjtede af, kunne de glæde sig over en sejr, der set over kampen som helhed var fortjent nok, men set med danske briller blev unødvendigt stor. Roland Nilsson må nøjes med at glæde sig over en klart godkendt 1. halvleg, hvor hans mandskab med lidt held også havde bragt sig i front, hvis ikke Claudemirs scoring var blevet underkendt. Hvis og hvis og hvis... der er kun ét at gøre nu, og det er at komme hjem og hvile ud og så revanchere sig allerede på søndag, når AGF gæster PARKEN!