Elias Achouri

OB jagter en plads i Top 6

På søndag er det sidste runde i 3F Superliga Grundspillet, hvor alle kampe spilles kl. 17.00.

F.C. København skal til Odense, hvor hjemmeholdet stadig kan nå  for en plads i Top 6, men det kræver en fynsk sejr, mens Silkeborg skal tabe i Brøndby – og desuden skal OB indhente Silkeborg på målscoren. OB’s er p.t. minus fem, og Silkeborgs minus en.

For vores vedkommende handler det under alle omstændigheder bare om at og vinde, og så må de andre resultater vise, om det rækker til en første- eller andenplads, når Mesterskabsspillet går i gang.

Der er allerede udsolgt på Nature Energy Park, hvilket vil sige 14-15.000 tilskuere – herunder 2.350 fans i vores udeafsnit.

Ingen hjemmesejre
De fynske fans har sæsonens første hjemmesejr til gode i Superligaen, hvor de hidtil har spillet tre uafgjort og tabt syv. I Pokalen nåede de slet ikke at få muligheden for hjemmekampe, for efter 1-0 i Hobro i 3. runde tabte de 1-3 i Fredericia i 4. runde.

Efter den nye turneringsstruktur med Grundspil og Mesterskabsspil er ingen hold gået gennem Grundspillet uden at vinde en hjemmekamp, men i 2014/15-sæson spillede Silkeborg en hel sæson uden at vinde hjemme i 16 forsøg (U5, T11). (Rettelse: Hvidovre har allerede spillet alle sæsonens 11 hjemmekampe i Grundspillet uden at vinde).

Mens det kniber i Odense, er OB til gengæld ligaens tredjebedste hold på udebane i denne sæson. De har kun tabt to, og den ene var til os i Parken 11. august. De kom foran efter en times tid, men blev presset voldsomt tilbage i den sidste halve time, hvor vi vendte det til 2-1-sejr på mål af Lerager og Achouri.

Lukas Lerager
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Indbyrdes statistik
I Parken har vi ikke tabt en Superligakamp til OB siden 2003, men i Odense er det mere jævnbyrdigt – dog ikke i form af uafgjorte kampe, for seneste pointdeling var i september 2012, hvor spillede 2-2 derovre. Siden har vi vundet ni og tabt fem af i alt 14 kampe i Odense.

Senest blev det 2-2 i september 2022, hvor vi tabte1-2  på et kontramål af Yankuba Minteh i 86. minut.

FCK-truppen
For første gang i foråret har Neestrup haft spillerne en hel uge på træningsbanen mellem to turneringskampe, bortset fra at Victor Froholdt var med i U19 i Nantes til Youth League-kvartfinalen.

Truppen træner fredag kl. 11 på Nummer 10, mens lørdagens træning er lukket for medier og presse.

>> Læs også Elias Jelerts optakt til kampen