FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
FCK.DK
Stemningsrapport fra Seaview
13/07 2016 10:38
Tirsdag aften trænede truppen på Crusaders FC’s hjemmebane Seaview Stadium, og det var - ligesom sidste års besøg i walisiske Newtown - lidt af en rejse tilbage til den tid, mange voksede op i, hvor ugens eneste fodboldkamp på TV var et Tipslørdag-opgør mellem noget Stoke og Wolverhampton-agtigt. Oftest på en mudret og regnvåd bane, og længe før udenlandske spillere gjorde deres indtog på de britiske øer.
Regnen fik vi da også i går, men på grund af kunstgræsset er banens beskaffenhed trods alt meget anderledes end Victoria Ground, Moulineux og hvad de nu hed dengang. Men der skal nok være en del, der stadig hellere ville spille på tungt, mudret græs!
Stadion bærer præg af at være moderniseret i flere omgange, og for nogle år siden var der planer og drømme om at bygge et helt nyt og topmoderne stadion til klubben, men i dag er de blevet ved drømmene og arkitekttegningerne, for pengene er simpelthen ikke til det.
Men ydmyge og lidt slidte rammer har bestemt også sin charme i fodboldverdenen, og man føler sig i hvert fald også meget velkommen. Allerede da truppen landede i lufthavnen ved middagstid var klubpræsidenten således taget ud for at checke, at alt gik som det skulle (hvilket det gjorde), og klubfolkene på stadion var også søde og imødekommende - og stolte over at kunne vise rundt på stadion.
Ståle blev bl.a. inviteret en tur med op i Crusaders FC’s Boardroom for at se deres Hall of Fame-væg med højdepunkter fra klubbens mangeårige historie. Fx et billede af Stuart Dallas, som var med Nordirland til EM og nu spiller i Leeds, men indledte sin prof-karriere med et par sæsoner i Crusaders FC.
Det var også billeder fra Crusaders-kampe mod Liverpool, og det er lige noget, der kan give vores manager julelys i øjnene, når han ser Kenny Dalglish i Liverpool-trøjen med Hitachi-reklamen på brystet!
Ståle eller spillerne har dog aldrig været på Seaview tidligere, men det har David Cosgrave faktisk - vores nuværende Head of Medical Service var nemlig en del af sundhedssektoren i Fulham, da de mødte Crusaders i Europa League for nogle år siden. En kamp, hvor de lokale stadig husker at de havde et skud på overliggeren, mens den stod 1-1. Fulham endte dog med at vinde 3-1.
Historisk dag i Belfast - i går
Det var nu ikke kun på Seaview, der blev snakket historie og tradition i dag. Netop i går markerede man i Belfast “The Twelfth” (12. juli), også kaldet Orangemen’s Day. En flere hundrede år gammel tradition, der udspringer af The Glorious Revolution i slutningen af 1600-tallet, hvor protestanterne vandt over katolikkerne. Det er tidligere gået hedt for sig med slagsmål og stenkastning i byens gader, men i går var det vist ret roligt, da protestanterne gik i optog gennem byen.
Det bliver det garanteret også i aften, og forhåbentlig bliver dagen ikke lige så historisk for Crusaders FC! Men større sensationer er indtruffet - bare spørg Celtic efter deres tur til Gibraltar i går!
Game of Thrones-tour
De medrejsende sponsorer og samarbejdspartnere var i går på Game of Thrones-tour, for mange af optagelserne til serien er foregået i studier og på locations i Belfast.
Spillerne må nøjes med GoT på skærmen, og i dag står den på ro og hvile det meste af dagen, kun afbrudt af en kort gåtur i området omkring hotellet. Og så selvfølgelig lidt mad og drikke og et afsluttende taktikmøde, inden man kl. 18.10 (dansk tid) kører til Seaview, hvor kampen fløjtes i gang kl. 20.00.