Jubel efter scoring

Storsejr på 5-0 over WSG Tirol

WSG Tirol blev besejret stensikkert i sommerens første træningskamp i Østrig. Larsson, Claesson, Ciakha, Orri og Thomas Jørgensen scorede målene.

Jordan Larsson bragte med en lækkerbisken løverne i front kort før pausen, da han først tog en lang stikning fra Kevin Diks ned i luften og derefter med sin signaturafslutning elegant lobbede bolden over østrigernes målmand.

Få minutter senere blev føringen fordoblet, da Christian Sørensen på hjørnespark fandt en fri Viktor Claesson, der enkelt headede bolden i nettet ved forreste stolpe.

Fem minutter efter pausen blev det 3-0, da Thomas Jørgensen var helt fri og efter første forsøg lige på keeperen serverede han returbolden på tværs for fødderne af Amin Chiakha, der også skulle bruge to forsøg, før bolden blev banket op i nettaget.

4-0 kom godt tyve minutter før slutfløjtet, da via de tre indskiftere Mattsson, Lerager og Orri. Mattssons aflevering frem i banen blev sendt videre første gang af Lerager, der sendte Orri fri i dybden. Og islændingen udnyttede den store chance sikkert.

Hjate Bidstrup var tæt på at øge til 5-0, men i stedet blev det Thomas Jørgensen, der fandt vej til nettet på et fladt indlæg af Mohamed Elynounoussi.

Næste kamp på træningslejren er fredag eftermiddag mod tjekkiske Viktoria Plzen.

Læs mere og se højdepunkter fra opgøret mod Tirol senere.



Start-11’er: 31 Alex Runarsson - 6 Christian Sørensen, 2 Kevin Diks, 36 William Clem, 24 Birger Meling - 7 Viktor Claesson (anf.), 33 Rasmus Falk, 9 Diogo Goncalves - 11 Jordan Larsson, 45 Amin Chiakha, 38 Oliver Højer.