
Klubben er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør, og for dem vi er. Og dem vi ønsker at være. For byen, for dig og for mig, og for hinanden. Med udgangspunkt i klubben sætter vi ord på det, der er hjertet i F.C. København: Måden vi gør tingene på. At vi gør som vi siger – og gør det på en ordentlig måde.
Både internt og eksternt. Ift. medarbejdere og ift. partnerskaber.
F.C. København er intet uden vores medarbejdere, som med deres indsats sikrer, at kernen af klubben bistår – både i medgang og modgang. Derfor har vi fuld fokus på medarbejdernes arbejdsforhold og muligheder i klubben. Det handler i bund og grund om god virksomhedsledelse.
Vi stiller høje krav til os selv og også til vores samarbejdspartnere på tribunerne. Vores stærke samspil med F.C. Københavnerne er også definerende for, hvem vi er.
F.C. København ønsker kontinuerligt at flytte klubben i en bæredygtig retning og derved sikre et solidt fundament for den overordnede strategi; VI ER KØBENHAVN.
Vi vil spille med de bedste – på alle pladser. På banen, på tribunen og på kontoret.
Hos F.C. København arbejder vi målrettet for at gøre fodbold til en sport, hvor ligestilling og inklusion er en grundsten. Vi ønsker, at alle – uanset køn, alder, kulturel baggrund, religion eller seksualitet – skal føle sig velkomne og have mulighed for at bidrage til og blive en del af fodboldens fællesskab. Derfor arbejder vi ikke kun med at skabe et inkluderende miljø på banen, men også internt i klubben, hvor vi sørger for, at respekt og ligeværd er grundlaget for vores daglige arbejde. Alle skal føle sig velkomne og have mulighed for at bidrage til og blive en del af fodboldens fællesskab.
Som led i vores indsats har vi indgået samarbejder med Pan Idræt og #Gamechanger for at styrke fokus på inklusion i dansk fodbold, som indebærer, at vi bidrager til udviklingen af Pan Idræt som idrætsforening. Ligeledes hjælper de os og vores samarbejdsklubber med at skabe en mere inkluderende kultur, der sikrer plads til alle i sporten. Vi er også stolte af samarbejdet med Høje Taastrup Parasport, hvor vi understøtter specialsporten og viser, hvordan sport kan skabe lighed og muligheder for alle.
Et højdepunkt i vores samarbejde med Høje Taastrup Parasport er Dream Team, som vi med stor glæde bød velkommen i Parken. Dette hold er en inspiration for os alle og viser, hvordan fodbold kan samle og skabe stærke fællesskaber på tværs af forskelligheder. Videoen fra deres besøg i Parken viser den store betydning, sporten har som samlingspunkt, og hvordan Dream Team er et eksempel på, at alle kan finde deres plads i fodboldens verden.
Vi tror på, at forskellighed styrker både klubben og den enkelte. Derfor startede vi vores første FCK Talent-hold på tværs af køn. Her er inklusion og ligestilling i højsædet for at vise, at talent på tværs af køn kan bidrage til udvikling og sammenhold.
Hos F.C. København er vi stolte af at fremme en kultur, hvor mangfoldighed og diversitet er i centrum – både på og uden for banen. Fodbold er en sport for alle, uanset køn, seksuel orientering, baggrund eller identitet. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende miljø, hvor forskellighed ikke bare accepteres, men værdsættes som en styrke.
Vi arbejder for et inkluderende miljø, hvor alle føler sig velkomne, og sikrer lige muligheder for spillere, fans og medarbejdere. I samarbejde med organisationer som Pan Idræt og #Gamechanger støtter vi initiativer og bidrager til at uddanne næste generations fodboldspillere, så vi kan fremme lighed og sikre, at alle føler sig tilpas i fodboldens verden.
Internt sørger vi for et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan udvikle sig. Vi har nultolerance over for racisme og diskrimination og arbejder for en kultur baseret på respekt og lige rettigheder.
Vi tror på, at fodbold skal være et fællesskab, hvor respekt og lige rettigheder er fundamentet, og vi arbejder sammen med vores fans og partnere for at sikre et trygt og inkluderende miljø for alle. Sammen skaber vi en fremtid, hvor der ikke er plads til racisme.
Vores fans er en uundværlig del af F.C. København, og vi lægger stor vægt på at støtte og udvikle det stærke sammenhold, der er omkring byens hold. Vi samarbejder med FCKFC, Sektion 12 og Tifogruppen, så vi sammen sørger for, at klubbens fans føler sig inddraget og har en stemme. Vi ønsker tillige at understøtte fansenes vigtige frivillige arbejde, som er helt afgørende for klubben.
Vores brede samarbejde med klubbens mange fangrupper er bygget på gensidig respekt og tillid, og vi anerkender, at deres engagement bidrager til den helt særlige atmosfære i Parken. En kulisse der er kendt både i ind- og udland som et af de mest intense og atmosfærefyldte stadions i Europa, som gang på gang skaber uforglemmelige oplevelser på stadion.
F.C. København er dedikeret til at opretholde en åben og gennemsigtig kultur, hvor medarbejdere, spillere og samarbejdspartnere derfor trygt kan rapportere eventuelle alvorlige forseelser. F.C. København har etableret den lovregulerede whistleblowerordning, der giver mulighed for at indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som man er blevet bekendt med gennem sit arbejde eller samarbejde med klubben.
Hvad kan indberettes?
Ordningen omfatter indberetning af alvorlige lovovertrædelser såsom bestikkelse, bedrageri, aflytning samt chikane og seksuel chikane. Mindre alvorlige forhold, som eksempelvis utilfredshed med arbejdsforhold, bør håndteres gennem de sædvanlige interne kanaler.
Hvem kan indberette?
Alle nuværende og tidligere medarbejdere, spillere, samarbejdspartnere og andre med en arbejdsmæssig relation til FCK kan benytte whistleblowerordningen.
Hvordan indberetter man?
Indberetning kan foretages skriftligt, telefonisk eller ved personligt fremmøde. Det er også muligt at indberette anonymt, hvis man ønsker det. For at sikre en effektiv behandling opfordres indberettere til at give så mange detaljer som muligt om det pågældende forhold. Fortrolighed og beskyttelse FCK behandler alle indberetninger med høj fortrolighed og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Whistleblowere, der indberetter i god tro, er beskyttet mod repressalier eller negative konsekvenser som følge af deres indberetning. Ved at implementere denne whistleblowerordning ønsker FCK at fremme en kultur præget af åbenhed og ansvarlighed, hvor alle føler sig trygge ved at rapportere alvorlige forhold uden frygt for negative konsekvenser.