Kampreferat: Veloverstået sæsonpremiere

De to hold
Efter en regnvåd mandag brød solen frem over Kongens Lyngby, da spillerne gik på banen til den første af sæsonens 32 Superligakampe foran 9.614 tilskuere.

Det var 68 flere, end da vi sidste sæson også indledte sæsonen i Lyngby. Dengang havde vi ingen debutanter med fra start, men denne gang debuterede Trott, Huescas og Garananga fra start i en 4-3-3, der lød: Trott – Huescas, Diks, Garananga, Meling – Claesson, Falk, Diogo – Larsson, Óskarsson, Elyounoussi.

Lyngbys nye træner, Morten Karlsen, indledte med Storch – Gregor, Bjelland, Lissens – Storm, Sandgrav, ”Dani” Winther, Finnsson – Magnusson, Gytkjær, Amon.

Hans forgænger, David Nielsen, blev hyldet inden kickoff for i foråret at have styret den kongeblå redningsbåd fri af de skarpe nedrykningsskær, der truede helt til sidste spilledag.

”Vi skal spille med mod og mandshjerte og hjertet uden på trøjen,” sagde Morten Karlsen til TV2, da de for første gang i 12 år blændede op for en FCK-Superligakamp, men Lyngby indledte noget forsigtigt og afventende og ikke med den aggressivitet, de først fandt frem efter pausen.

Solidt og effektivt
De overlod spillet til os og stod oftest med alle mand ned på egen banehalvdel uden at presse vores bagkæde synderligt, når vi byggede op. Og det gjorde vi tit, for vi havde bolden meget af tiden og behandlede den godt og velovervejet – og effektivt.

Det så vi første gang allerede efter seks et halvt minut. Efter at have kørt bolden lidt rundt, slog Rodrigo Huescas en vidunderlig dybdebold i feltet til Orri Óskarsson – en konkret del af Neestrups gameplan – og han smuttede fra Bjelland og bagkæden, tæmmede bolden elegant på den ujævne bane og lagde den fladt forbi keeperen og ind i det lange hjørne, hvor Pascal Gregor kastede sig for sent og forgæves til at afværge den iskolde islændings første skridt mod den topscorertitel, som han frisk har meldt ud, at han går efter.

Kampbilledet fortsatte uændret med os på bolden, og Lyngby sporadisk oppe på vores halvdel, men uden at komme til én eneste afslutning i hele 1. halvleg. Deres få indlæg tog Kevin Diks eller Munashe Garananga sig af, men vores tålmodige boldomgang oppe i deres ende kastede heller ikke de store chancer af sig i denne periode.

Efter 25 minutter gik Diks i græsset, efter Bjelland ramte ham i hovedet med en noget høj armbevægelse, og hollænderen måtte ud og behandles i nogle minutter, hvor vi trak Birger Meling ind i centerforsvaret og Mohamed Elyounoussi ned som back.

Kynisk kontraklasse
Lyngby øjnede nu chancen for at komme op og presse os lidt mere, end de hidtil havde vovet, men det fik de ikke meget ud af, inden Diks kom ind igen efter 29 minutter, og Elyounoussi gik op på venstre kanten igen.

Det fik vi til gengæld meget ud af, da Tobias Storm smed bolden væk oppe omkring midten, for mens Orri sendte bolden ud til Jordan Larsson i højre side, tog både Elyounoussi og Viktor Claesson det lange løb mod bageste stolpe, og Elyounoussi var længst fremme, da Jordan trak ind i banen og slog et millimeterpræcist indlæg, som Elyounoussi fra spids vinkel headede ind til 2-0.

Kort efter var Orri lige ved at komme til en stor chance tæt under mål på en Diks-fremlægning, men Storm revancherede sig ved i sidste øjeblik at prikke bolden fra ham, og i stedet bragede Jordan den et stykke over mål, mens flaget også gik for offside.

Storch var også ved at miste bolden til Diogo under en vovet keeperaktion i eget felt, og i 38. minut slog vi til igen med en aldeles fremragende scoring, som desværre bare blev annulleret for en hårfin offside.

Igen levede vores nye mexicaner op til betegnelsen angrebsback, da han – efter endnu en tålmodig angrebsopbygning mod deres lave 5-4-1-blok - gik med frem i højre side. Jordan sendte Huescas til baglinjen (hvor VAR fandt offsiden), hvor han slog et perfekt indlæg, som Orri behandlede efter fortjeneste ved at pande den ind via underkanten af overliggeren!

Tæt på 3-0 lige før og efter pausen
I 45. minut burde Orri til gengæld have scoret sit andet mål på regulær vis, da den veloplagte Jordan sendte Claesson til baglinjen, hvorfra han lagde den på tværs ind foran mål, hvor Orri bare ikke fik ram på den.

2-0 ved pausen var i underkanten efter fremragende 45 minutter, og 2. halvleg var heller ikke et minut gammel, da vi igen havde en kæmpe mulighed for at øge. Med en vidunderlig fremlægning sendte Kevin Diks nemlig Diogo helt fri af den medskyldige Lyngby-bagkæde, men i feltet afsluttede han lige på Jannich Storch.

Og vi har jo prøvet det før, også her i Lyngby, at selv om vi har domineret massivt, kan det hurtigt vende, hvis modstanderen reducerer og åbner kampen igen.

Det blev også en anden kamp i 2. halvleg, dog ikke på grund af en reducering, men fordi Lyngby slap tøjlerne, gik mere til stålet – og fik lov til det – og fightede sig tilbage i kampen, men stadig uden for alvor at blive farlige.

Et kvarter efter pausen kom Victor Froholdt ind på Jordan Larssons højre kant, mens kampen fortsat udviklede sig til en mere åben affære, men hvor vi også stadig stod godt og solidt i forsvaret og sørgede for, at Nathan Trott ikke blev sat på de store prøver.

Kollbeinn Finnsson havde et udmærket forsøg, som Rasmus Falk fik foden på, så Trott kunne vifte den over mål, og der var måske også en enkelt dødbold, hvor Gytkjær kom først på bolden, men headede et stykke forbi.

Kvalitet ind fra bænken
20 minutter før tid bragte vi nye midtbanekræfter i form af Lukas Lerager og Magnus Mattsson i stedet for Claesson og Diogo, og da Diks satte sig i græsset og signalerede udskiftning, kom Denis Vavro også på banen.

Uden at forklejne Lyngby-truppen så vi igen, at der kom større klasse og kvalitet ind fra vores bænk, og det sidste kvarter blev mere præget af nogle hårde Lyngby-frispark end af deciderede chancer til hjemmeholdet. Det kostede også Hjalte Nørregaard et gult kort, at han undervejs gav med en spontan dommerbedømmelse ude fra bænken.

Ti minutter før tid fik vi – ligesom for et år siden – en debutant fra Talentfabrikken, da Amin Chiakha afløste Orri, men den unge angriber nåede ikke at præge spillet så meget i slutminutterne.

Trott viste klassen
Det gjorde Trott til gengæld i 82. minut, da Casper ”Dani” Winther i to omgange afsluttede fra kanten af feltet, men Trott nåede lynhurtigt ned og reddede fremragende. Som Neestrup også fremhævede bagefter, er det præcis, hvad en FCK-målmand skal kunne: gå mere eller mindre arbejdsløs i lang tid og så pludselig skulle hive en stor redning frem.

En reducering her havde selvfølgelig givet Lyngby mod på mere, så vi kunne have fået en gyserafslutning ligesom sidste år, hvor vi nær havde smidt den farlige 2-0-føring.

Sådan gik det ikke denne gang, hvor Magnus Mattsson i stedet var tæt på at øge i tillægstiden, men det blev ved 2-0 efter en sæsonpremiere, der måske ikke ligefrem var perfekt på alle parametre, men på mange måder veloverstået efter især en fremragende første halvleg.

Og selv om vores sidste halve time var mere ujævn, så lad os også glæde os over, at der aldrig blev spænding om udfaldet.